26.11.2017

Skrevet d. 26.11.17.

Min elskede lille Kone!

Vil i Aften takke dig for dine to Breve. Hvorledes gaar det din Sirup bliver den snart klar, jeg har læst Resepten i Bladet, det er nok meget omstendlig? den er vel ikke tyk nok til at du kan sende mig en Prøve? haabentlig er Kalken ikke for meget at smage? Jeg glæder mig til alle de gode Pakker jeg har i vente, saa kan man dog en Gang atter blive sat, jeg tror det er den friske Bjergluft man faar saa god Apetit efter. Vandet løb mig til Tænderne, da du skrev om at du var ved at faa Aftensmad, hos mig bliver Eftermiddagskaffe, Mellemmad og Aftensmad nydt tilsammen kl ½5 og Samme bestaar for det meste af en Skive tørt Brød, med Kaffe. Du kan moske tænke dig hvorledes en hungrig Mave er tilmode efter et saadan Maaltid. Du maa undskylde naar jeg har klaget mig lidt i den senere Tid, det er ikke let at lade være, naar Maven altid stikker en op i Hovedet. Har lige ogsaa skrevet til Broder Peter, og drillet ham lidt med hans ny Regt. da jeg kjender det fra Campagneslaget 16. Regt. 28 kalte vi altid Chokoladenregiment, det har mosked forbedret sig nu, dengang var det ikke meget bevent. Vi har endnu altid meget Arbeide, og ogsaa Nattetjenesten er stram, da vi ikke er mange derom, for, paa Iagttagelsesposten og ogsaa ved Telefonen, dog vi gaar jo tidig i Seng, fra 2-6 Timer har jeg Tjeneste dog altid kun 2 Timer af Gangen. Herren giver i Naade at Freden snart maa komme det længes vi efter. Kærlig Hilsen Din egen tro Mand Georg.

Den anden Halvdel af Papiret fik Peter.

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

0 kommentarer: