30/04/2017

Rumænien d. 30.4.17.

Kære lille Mie!

I Formiddag atter et lille Brev. Vi venter i desse Dage Angreb af Fjenden, dog det lader til at de udebliver, da de forholder dig helt rolig. Det ser vi ogsaa helst endskjønt vi med stor Ro er rede til at modtage dem med allehaande smukke Kærlighedsgaver, saa Kærligheden sikkert vil stige dem til Hovedet. - Modtog igaar et Brev fra dig fra d 14 ogsaa længe undervegs, det lader jo til at du ikke har Angst for at jeg endnu kjender at omgaas en 26 aars ung Nordslesvigs Pige, dog jeg tror at der dog vil være mangt og meget som dog er lidt anderledes, som du havde tænkt dig det, - man maa ingen Luftkasteller bygge, for bagefter bliver man kun mere skuffet, det er det klogeste at tage den nøgne Virkelighed som den kom­mer, bedst er det saa man finder sig tilrette. Jeg tror jo nok kære Mie at vi har gjort mangt en Sejletour i Fremtidens Farvande men jeg ved ogsaa at Dampma­skinen er bleven noget afkjølnet under Nutidens Sejlas gjennem de dybe Krigsvande med de høje Braadsøer og vi har lært at klamre os til Styrmandens Ord jeg er med eder alle Dage endtil Verdens Ende og jeg er igaar og idag den sammme ja til evig Tid, paa mig kan i stole om ogsaa Skibet synes at knuses af Bølgerne, ja godt kæ­re Mie at vi har en saadan Styrmand om Bord saa kan vi trygt sejle, thi vi ved han styrer dog tilsist ind i den hjemlige Havn.

Hvorledes har du fejret din Fødselsdag? du skriver at du slet ingen Lyst har til at tænke derpaa, saaledes maa du da ikke lade Modet synke min elskede lille Pige, om ogsaa der falder en lille Smule i Vejen, derfor maa man dog ikke lade Modet synke - den slags Taarer kan jeg ikke godt lide, det er for blødagtig, haaber at du har været lystig og glad paa denne Dag og med Tak til Gud skuet tilbage paa det svundne Aar? derfor skrif mig dog kun, som dit Hjærtets Følelser har været, ikke, min kære Lille, jeg har jo skrevet dig, at jeg bliver haard i denne Krig, dine Pakker har jeg ikke faaet endnu, Pakkeposten maa sidde fast et eller andet Sted, haabentlig kommer den snart, saa vil der komme meget paa en gang jeg glæder mig dertil. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred Din egen tro Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

27/04/2017

Rumænien d. 27.4.17.

Min kære Moder!

Guds Fred til Hilsen. Sidder idag gemytlig ved Skrivebordet i min Understand, paa Bordet en skuk Borddug, over Bordet henger Telefonaperatet saa man har det bekvemt, til højre staar en Kakelovn saa det er gemytlig varmt herinde da det rejner uden­for, jeg er for øjeblikket allene da mine Folk er ude at arbejde, saa der er god Ro. 6 Mand hører der til en Karter nu da vi har os nedgravet har vi det helt godt der kan gaa Dage og Uger her inden vi giver et Skud af, da det er meget rolig her. Vi har ogsaa forlevet en haar Vinter her baade hvad Slag og Kulde angaar, for at ligge i Telte paa Is og Sne kun med et par Grangrene under sig, og bygge Grave i Is og Sne er ingen Spas, det fordrer sunde Naturer, og at klatre i Bjergene og der enda at storme, som man, før man har prøvet det, vilde holde for umuligt, var hel­ler ingen Spas det forder al Energi og Kraf og saa ovenikjøbet en tom Mave, da faar man at se hvor Mennesket er sejgt. Nu er det, Gud være lovet bedre siden Fe­bruar ligger vi fast her og der har ingen synderlige Kampe været, og nu er Foraa­ret der med Sol og Varme, vi har her fuld Græs og grønne Træer, Kukmanden har raabt sit kjenter kukuk til os i de siste 14 Dage og Nattergalen synger henrivende jeg havde ønsket dig, at du kunde gaa en Tour med mig ned til Camborile, det er en Pragttour storslaaet er Guds frie Natur her i Bjergene nu da alt staar i sit før­ste friske Grøndt. En Høj er for mig den smukesde der kan man overse hele Dalen og i Baggrunden de høje Bjerge som vi har kæmpet os igjennem, om du havde været rask tror jeg dog neppe, at du havde vovet dig med paa Touren da det sommetider gaar temmelig stejl ned og man let kommer til at glide denne Vinter har jeg gordt mangt en Slædetour paa den, med Lederbesatte Bagende, det gjør mig at ondt at dit Ben slet ikke vil blive bedre, om Gud vil, haaber jeg at det nu til Sommeren giver sig. Tak for dit kære Brev jeg ser at du tager det som Naade fra Herren, saa er Modgangen ogsaa lettest at bære, som du ser har jeg det godt, blot ikke Pakkepost i de siste 14 Dage. Saa en kærlig Hilsen og Gud anbefalet

Din tro søn Georg.

Bladene faar jeg ogsaa de bringer jo mangen en Nyhed.

Med Orloven gaar det nok i Vasken.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

24/04/2017

Rumænien d. 24.4.17.

Min elskede lille Mie!

Idag paa din Fødselsdag et par Ord. Du er atter bleven skuffet i Haabet om at jeg kom og fejre Fødselsdag sammen med dig, dog jeg haaber at du ikke har taget dig det for nær? eller har du fældet et par Krokodilletaarer? det var anderlides da vi siste Aar kunde sidde i hinandens Arm jeg tror det var den siste Dag af min Orlov, ikke? Jeg fejrer idag din Fødselsdag med at blive luset, igaareftermiddag gik vi herned til Camborile idag bliver vi Lusene kvit og Morgen gaar vi atter i Stillin­gen, vi 6 Mand fra vort Komp gaar saa sansynligves, hver Aften ned i Byen for saa om Morgenen at tage Bretter med op og arbejde i Stillingen, det er jo lidt langt at løbe dog jeg har jo ikke noget at bære paa, 2½ Timer op og 2 Timer ned og 6 Ti­mers Arbejde, saa er Dagen optaget, ikke? Hernede i Dalen er der ingen Sne falden og oppe laa der 15 cm højd Sne, det er herlig her i Bjergene i Løvspringstiden, igaar da vi gik ned motte vi blive staaende paa en Høj for at beundre den smukke Udsigt og man kunde ikke see sig mæt dog et Skaar var der i Skjønheden at man op­pe paa de høje Bjergkamme kunne skimte Sneen indimellem Træerne. Idag skinner Solen atter, der er nu nesten fuld Græs hernede, saa de stakkels Heste nu atter kan faa Livet fuld de meste er ogsaa helt afmagrede, hos eder er der vel ikke tale om Græs og grønne Træer endnu efter den lange haarde Vinter? Jeg har her et helt godt Quar­ter og vil nu til at kaage min Middagsmad Klipfisk og Haferflocken dertil kaager jeg Spinat af Brændenælder som smager storartet. Du under dig vist derover min kæ­re lille Pige men naar jeg atter kommer Hjem vil jeg nok overgive Køkkenet og Kaa­gekunsten i dine Hænder maaske kan jeg give dig et godt Raa sommetider tror du ik­ke? Tak for dit siste Brev, som Lengselen talte ud af, dog glæder det mig at du lærer at tage det nogenlunde med Ro som er meget værd, min Paaskehilsen maa jo væ­re bleven forsinket haaber at du nu har faaet et Livstejn fra mig.

Saa slutter jeg med de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.



Lidet kunne Georg vide, at han og Marie på samme dato 3 år senere - på hendes fødselsdag den 24.4.1920 - skulle blive forældre til deres første barn, som også fik navnet Georg Christian Knudsen.

Haferflocken betyder havregryn.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

22/04/2017

Rumænien d. 22.4.17.

Kære elskede Mie!

April den gjør hvad den vil, siger et gammelt Ordsprog det kan man sige idag, Bøgeskoven er ellers klædt i Grøndt men idag har den til afveksling klædt sig i Vidt, grønne Blade med Sne paa det passer ikke sammen de smaa Fugles Sang er forstummet kun af og til giver de, som Nødraab fra sig, lige sidder en Buchfink for Vinduet og klager sig jammerligt, du stakkels lille Fugl du fryser ogsaa idag men vent kun lidt saa skinner Solen atter og du kan da varme dig lige som jeg her­inde ved Kaminilden, og saa vil du atter synge mig dine glade Melodier. Ja min elskede Mie jeg tænker ogsaa ofte paa dig naar jeg hører Fuglene synge, naar maa jeg atter høre din kære Stemme og din glade Sang, naar, maa jeg faa lov til at ta­ge Fuglen indtil mig og beskjerme og frede om den? du sider saa ene og forladt deroppe i naardens Kulde lige som den lille Fugl derude for mit Vindue og længes efter dit eget Hjems Varme og Fred. Hensunken i disse Tanker stiger der et leng­selens Suk op til vor felles Gud, o du store almægtige Fader gjør snart en Ende paa al den Nød og Jammer. Efter hvad vi hører og erfarer lader det jo til at den længe ventede Fred snart staar for Døren. Kejseren skriver jo ogsaa til sit Folk: "gjor eder beredt til at modtage eders Krigere som snart vil vende tilbage til eder. Fredsforhandlingerne med Rusland er jo sterkt i gang haabentlig kommer det til at klappe denne gang. Krigslaanet er jo ogsaa falden storartet ud, saa vore Fjender er rystet.

Min hjerteligste Tak for Tobakken jeg har den allerede røgen, den var udmerket, jeg tror jeg har glemt at takke for den? i disse Dage er Smalhans Køkkenmester da Pakkerne udebliver, der er os sagt, at vi ikke skal lade os noget sende hjemme fra, det er jo vist ogsaa bleven bekjendtgort hos eder? jeg kan ikke godt komme ud med det vi faar her, det er jo alt godt men for lidt. Et stykke Brød er mig ogsaa kær­kommen, det gjør ikke om det er tørt det skal nok glide ned. Ellers er jeg sund og rask og haaber det samme om dig, din Fødselsdag maa du jo endnu fejre uden mig, om Gud vil haaber vi at fejre den sammen neste Aar. Saa slutter jeg i haab om et ikke alt for længe, glædelig Gjensyn mange Hilsener og Kys Din egen tro Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

19/04/2017

Rumænien d. 19.4.17.

Min elskede lille Pige!

Da jeg idag har modtaget 6 Breve fra dig er jeg dog nødt til at takke dig straks, jeg har heller slet ingen Post havdt siden Paaske saa det glædede mig atter at hø­re fra dig. Du har altsaa været til Fødselsdag i Ravit og det glæder mig at du har havdt det rart der, omenskjønt du har savnet mig. Du tænker vist, hvor er han dog bleven slægen med at skrive, jeg Skjender ogsaa ofte paa mig selv, nu har du ikke skreven i saa og saa længe, det er dog for galt, jeg undskylder mig saa med de vanskelige Omstendigheder, og skyder det ofte for længe op. d. 20.4. igaar var det dog alt for uhyggelig hos mig, vi er nemlig ved at bygge Understænder og var knap ferdig da det satte ind med et øsende Vand. Vandet kom ned til os og det blevet veldig Smøre da det er ler Jordbund. Idag har vi nu lagt Gulf og en Kamin ind i Veggen, Bord og Benk og det er nu mere gemytlig, naar du kommer ind ser du ikke andet end lutter Bøgestammer, Loftet er af Bøg og Veggene er beklædte med Bøg. Britscherne er af Bøg. Understanden er stor og rummelig 2 m høj 5 m lang og 3½ m bred. 11 Mand ligger vi her og har god Plas, naar vi først har os indret­tet har vi det helt godt, farlig er det heller ikke da vi ligger godt skyttet bag et Bjerg, dog forsigtig maa man omgaas med Uhyret - Naar jeg ser ud af Vinduet eller Døren ser jeg ned i en dyb Schlugt som tager sig herlig ud nu da Bøgene saar i deres første friske Grøndt og Aftensolen pipper ind til mig og Straalerne spil­ler lystig paa Papiret. Husker du dengang da vi nede ved Haderslev søgte de første udsprungne Bøgegrene? og Dortea var femte Jul paa Vognen dog hun var lystig og fi­del, da var vore Hjerter som svulmende Knopper, der gjennemtrængte af Kærlighed, vuggede sig i Fremtidens Tryllerverden, ja lykkelige Følelse at elske og vide sig elsket. Ja min Elskede lille du det var lykkelige Tider, og naar jeg nu kommer til­bage til Nutiden hvad har Fortiden da ikke alt lert os - Kærligheden er bleven prø­vet gjennem Ildovnen, dog den er derved bleven dybere og fastere, og Karakteren er bleven staalsat, og ved Herrens Naade, Guds Kærlighedstanker med os klar og stor, og vi har lært at sige! som du vil o Herre. Om Gud i sin Naade vilde forunde os den længe ventede Fred denne Sommer saa skal du snart være min lille søde Kone, hvorledes det saa bliver med husly vil Tiden da vise, med Moders Plan er jeg heller ikke mediforstanden, jeg er jo vant til at bo under Jorden, vi kan jo saa bygge os en Understand? -

Saa til Slut de kærligste Hilsener og tusinde Kys Din egen Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

12/04/2017

Rumænien d. 12.4.17.

Mit kære Fødselsdagsbarn!

Til din 26 aarige Fødselsdag ønsker jeg dig allerførst Herrens rige Naade og Vel­signelse og at du paa denne Mindedag maa staa som et lykkelig og glad Menneske med takkende Hjerte til ham fra vem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra. d. 13.4. dernest ønsker jeg dig, at du paa denne Dag med frejdigt Mod maa skue ind i Fremtiden, fuldeligen forsikriet om at han som har julpen hiindtil han hjæl­per og herefter, han altid kun det Bedste vil og han har almagts Kræfter. Jeg sidder heroppe i Stillingen i den tidlige Morgenstund, det er herligt, Nattergalen synger saa det er en Lyst. Kukmanden raaber sit ku-kuk i det ferne, og Bladene paa Bøgetræerne begynder at slaa ud, alt er saa frisk og fuld af Liv. Solen kommer nu op over Bjergtoppene og lader sine Straaler brede sig hen over det herlige Land­skab alt er rolig og stille, kun af og til falder der et Geværskud fra Forposter­ne. Jeg kommer i denne Morgenstund itanker paa da vi paa denne din Fødselsdag kunde fejre sammen siste Aar, det var den siste Dag af min Orlov da anede vi ikke at vi endnu neste Aar skulde være i Krig og hvad har vi alt oplevet i dette Aar, det har for mig været det sværeste i Krigen, naar jeg tænker tilbage paa denne Vinter saa er det nesten med Gru, da vi byggede Tælte paa Is og Snee, og laa os hen at sove paa vort Leje af Grangrene i Sneen, eller naar vi i timervis motte holde ud at ligge i det bare Sne og lure efter Fjenden, og saa de svære Storman­greb op ad de høje Bjerge, fulde af Gru og Ødelæggelse, ved et saadant Angreb bad et par saarede Rumæner mig om, at jeg skulde skjære Halsen over paa dem, egentlig havde det været en lettelse for dem, da de bagefter har mottet lide en qualfuld Død. I de blindes Land har jeg ogsaa været et par Dage, det var af Røgforgiftning, vi bleve lige afløst i Stillingen, og jeg motte ledes ved Haanden ned til Byen hvor det snart blev bedre. Naar man saadan skuer tilbage saa kan jeg ikke nok takke Herren for hans Bevarelse, og det maa du vist ogsaa sige paa denne Minde­dag. Herren har forunderlig lagt alt tilrette for os. Saa til Slut de kærligste Hilsener og et Fødselsdagskys fra din egen Georg.

Hilsen til Fødselsdagsgjesterne.



Maries fødselsdag var 24. april.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

10/04/2017

Rumænien d. 10.4.17.

Kære elskede Moder!

Herren er sandelig opstanden lad det være min Paaskehilsen til dig kære Moder. Han lever vor korsfæstede Frelser, Jesus lever, Graven brast han stod op med guddoms­vælde, har opstod for at vi kunde leve med ham i Herlighed, Døden havde ikke Magt over ham, den holdt ham kun bunden en kort Tid saaledes har ved hans Blod Døden heller ingen Magt over os, vi dør kun for evigt at leve, saafremt vi har tilejnet hans Forsonings-Verk og faaet tvettet vore Kjortler vide i hans Blod. Ja kære Mo­der hvilken herlig Stilling har han tilvejebragt for os, ved sin Død og Opstandel­se, den benaadede Synders Stilling til Gud, formedelst Blodet er fuld af Livets Livsaligheder. "Død hvor er din Brod, Helvede hvor er din Sejer" Gud være Tak som giver os Sejer formedelst Jesum Christum, den Naade er ret bleven stor for mig i denne Paaske, og jeg har sporet sødmen af, at have, og leve i Syndernes Forladelse, det bringer Fred, Liv og Salighed.

Jeg har fejret Paasken hernede i Rotileski, men vi har rigtignok havdt Tjeneste hver Dag undtagen 1 Paaskedageftermiddag, da havde vi fri. Vi er nu ferdige med vort Kursus og gaar i Eftermiddag i Stilling, Jeg er glad ved at jeg er kommen bort fra Bæredyrene og hertil, da jeg har det meget bedre her, der havde jeg fuld op at bestille hele Dagen her behøver jeg ikke at røre en Finger. Forplejningen er nogen­lunde blot at vi nu atter kun faar 1 Brød hver 2 Dage, 3 P i en lang Tid har vi faaet 4 P og det kunde neppe slaa til, derfor var det mig kært om du kunde sende mig lit Brød, det gjør ikke noget om det er tørt, det skal nok skride vi kan jo slet ikke kjøbe noget jeg har nesten 90 M i Lommen og 30 M har jeg sendt Marie. Middagen er jo for det meste tynd, Ærter Bønner Graupen Gris, Ris, Nudeln, tørret Gemyse (Hvidkaal, Ror og Gulerødder) til Brødet, Smør, Leverpølse Blodpølse, Fet, Ost, Marmelade, blot det var tilstrekkelig, saa levede vi jo bedre som i derhjemme, thi det kan i nok ikke alt have? Tak for dit kære Brev, det gjør mig ont at du maa lide i Benet Herren giver at det atter maa gaa over, med min Orlov bliver det

nok ikke til noget, da Feldwebelen siger at den er sperret til S. H. Saa en kærlig Hilsen i Haab om at Krigen snart har en Ende, saa vi atter maa ses i Hjemmet.

Din egen Georg.



Død, hvor er din brod er et citat fra

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rotileski må være Rotilestii Mari, der ligger tæt ved Campuri, ca. 20 km. syd for Onesti.

08/04/2017

Rumænien 1. Paaskedag 17.

Min elskede lille Mie!

Jesus lever, Graven brast han stod op med guddoms Vælde. Han lever! det skal væ­re min Paaskehilsen til dig idag min elskede, han lever og i skulde leve, han er opstanden det er stort og dermed er en Ende gort paa al vor Nød og Jammer. Motte denne Paaskehilsen Hilsen "han lever" ret blive levende i vore Hjerter ja han er sandelig opstanden det er intet Bedrag, som Jøderne vilde gjøre det til, men Vir­kelighed. "han lever" for at træde frem for os, med Bønner og Forbønner for Gud, ja han er nu bleven vor Talsmand hos Faderen, hvor herligt, vor store opstandne Frelser vil antage sig vor Sag og føre den herlig ud, antagen, at vi overgiver den fuld i hans Haand. Jeg er jo nu atter her i Rotilest og sidder udenfor mit Kvarter i Foraarssolen og skriver disse Linier da vi dog i Eftermiddag har tjene­stefri, du venter jo vist efter mig i Paasken men du maa vente forgjæves. Ja min kæreste Mie du vil vest komme til at vente lenge efter mig, jeg var i Aftes ovre i Camboirle ved min Komp. feldwebel, han sagte til mig du er dog deroppe fra den dan­ske Grænse, ja vel, men der er dog 50 Km til Grensen fra min Hjemstavn, og du skri­ver ogsaa altid dansk i dine Breve og Kort, ja vel, det bidrager ogsaa til at du ikke kan kjøre paa Orlov, da kommer der lige en Sch Holsteiner mere ind, og du kø­rer heller ikke paa Orlov (han er fra Rensborg Einen). Ja Herr Feldwebel det giver jo nu snart Fred, saa gjøres det jo ikke behov, sagde han, jo hos dig er det jo allerede Fred, (han er nemlig afkomanderet som Saniteter i Badeanstaltet). Grun­den er den, kære Mie, at de har angst for at vi løber over Grensen naar vi rejser paa Orlov. Mig ærgrer han jo slet ikke dermed da jeg altid er lige glad, og om det saa skal være kan Herren jo let mage det saaledes at jeg faar Lov at rejse haaber heller ikke at du er alt for kjed deraf nu har du jo holde ud saa længe saa du er jo vant til at vente, en ringe Trøst tænker du vist hvorledes kan han dog skrive saa hensynsløs, dog jeg har jo skreven før at man bliver hensynsløs i Krigen saa du undskylder vel min ligegladhed? Jeg har det jo nu meget godt meget bedre som ved Bæredyrene, der var for meget Arbeide som jeg ikke er meget for som Soldat. Saa til Slut de sødeste Hilsener fra din egen tro hengivne Georg.

Af en Boket
i min Kasket
et par Fioler.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rotilest må være Rotilestii Mari, der ligger tæt ved Campuri (som Georg kalder Camboirle), ca. 20 km. syd for Onesti.

Jesus lever, graven brast er en salme skrevet af Johan Nordahl Brun i 1786.

06/04/2017

Skreven d. 6.4.17.

Kære elskede Mie!

Idag paa Langfredag i Middagstimen et par Ord vi har tjeneste som hveranden Dag, men Tankerne gaar dog paa denne Dag hen til den lidende Frelser som motte tømme Lidelsernes Beger indtil Bunden, for mine og dine Synder, for vore Synders Skyld han led, til vor Retferdighed han brød, de sterke dødens Porte, ja hvad har han ikke lidt for vor Skyld, og det frivillig af Kærlighed til os, for at gjøre os Adgangen fri til Guds Naadetrone og udslette vore Synder som en Taage for den retferdige Guds Aasyn, saa vi kan staa for ham som Udstraffelige Hellige og elskede, alt dette skete for os paa Langfredag og vi vil paa denne Dag med ærefrygt ned­senke os med Andagt ved Forsonerens Fødder og lytte til alle de Ord han paa denne Dag udtalte særlig det store og herlige Ord, det er fuldbragt, og Hjærtet vil blive fyldt med en stille og dyb Fred. Ja min elskede Mie, der, ved Korsets Fod hos Jesus der fandt mit Hjerte Fred, og aldrig mere vil jeg gaa fra dette sikre Sted, det vil vi heller ikke min Kæreste thi der ejer vi den sødeste Lykke. Du tænker vist min kære Mie, at det maa være en trist Paaske, det er det jo ogsaa i en vis Forstand, dog den kære Frelsermand er dog altid ved min Side og forsøder ogsaa Arbeidet og Livet her, tænk dog saaledes modtog vi i gaaraftes vore Julegaver (Liebesgaben fra Potsdam) jeg fik en Pibe med Tobak, som jeg lige manglede, Zigarer Zigaretter Honningkage, og mange andre Ting bleve fordelte, sam­tidig modtog jeg 2 Pakker fra dig med Flesk Smør og Kager, samt en Pakke fra Tinne R. med Tobak Skraatobak - kogt Skinke saa du seer det klappede alt storartet. Nu er Kl 1/4 2 og jeg maa til Tjeneste altsaa bagefter videre. Sender dig hermed de første Feilchen hvor de dufter herlig jeg har plukket dem i Eftermiddag oppe paa øvelses Plassen, der vokser saa mange i Krattet, min hjerteligste Tak for Sne­klokkerne, de var nydelig anbragte og de glædede mig og mindede mig om min lyse­blaa Julerose. Forleden sente min Feldwebel mig Bud at jeg kunde lade mig see hos ham nu var jeg der i Aftes, men traf ham ikke. Skriveren sagte mig at det vist var angaaende min Orlov, han mente ogsaa at der var en Ansøgning hjemme fra. Jeg merker jo at du venter forferdelig efter mig nu er det jo ogsaa 10 Maaneder siden vi var sammen Morgen kører der Landmænd paa Orlov, da kommer jeg vel ikke med moske neste gang indtilda er jeg din egen Georg.



Veilchen (som Georg staver Feilchen) betyder violer.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

04/04/2017

Skreven d. 4.4.17

Feldpostkarte.
Kære Mie!

I Dag er vi atter kommen herned for at skyde, fem Dage bliver vi her. Min hjær­teligste Tak for Pakken med Æggene de 3 vare gaaede i skykker men jeg kunde dog spise dem jeg havde lige Rissuppe der, hvor jeg fyldte dem i og som saa smagte helt godt. Jeg har det helt godt nu blot Posten klappede lidt bedre, jeg tror ikke det kommer alt an. Med Orloven lader det jo til at den bliver udsat, haaber ikke du er alt for kjed deraf? jeg kan jo nok tænke mig at du gjerne havde set mig hjem­me i Paasken lige som siste Aar dog vi kan ikke altid have hvad vi ønsker. Saa en kærlig Hilsen og tusinde Kys fra Din Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.