27.06.2009

Rusland, 27.6.16.

Min kæreste lille Mie!

Efter megen Sved og Anstrengelser er vi nu ankommen til vort Regt, og straks gav Herren mig den Glæde at træffe sammen med Carl Thiesen, Haderslev, som er her ved 4 Komp, han kom og spurgte om der var N Slesviger her, og straks kjente han jo mig, dog jeg kjente ikke ham med Fuldskæg og uden Briller, men vi bleve begge glade. Berghaus er ogsaa her ved Komp. og saa en troende Kammerat som vi traf sammen med paa Touren (Orthsaa nu er vi 4 sammenn. Henningsen er ved Regt 201, 5 Komp, og H. Toft ved 9 Komp 201, saa vi kan vel træffe hinanden sommetider. Du længes jo vist efter at høre fra mig, jeg har ikke kundet skrive i den siste Tid. Min siste Adr sendte jeg med en Sanitætsunderoffz. som rejste tilbage til Potsdam har du faaet den? maasked naar Brevene mig som du har skreven paa den, jeg skal nok lade dig det vide. Det lader til at det gaar livlig til her, dog Herren kan ogsaa holde sin bevarende Haand over mig her, han slipper os ikke og forlader os ikke, det skal være vor Trøst, godt at vide sig bjerget i hans Haand. Idag for 14 Dage siden var vi sammen i Tinglef, da tænkte vi ikke at jeg om saa kort Tid skulde være ved Fronten. Ja Herrens Veje er ikke vore Veje, dog vil vi sige! som du mig føre gaar jeg glad, dig har jeg ved min Side deri er der Trøst. Nu haaber jeg med Tiden at høre lidt fra dig, hvorledes du har det min Kæreste, og om alt er vel? jeg har det godt og er sund og rask, min Adr. Gefr. K 4 Komp I Batl. Res Inf. Regt. 204. 43 Res Inf. Division 22 Res Armeekorps im Osten.

Saa en kærlig Hilsen og Gud anbefalet

Din tro Georg.



Georg må ikke skrive - og ved formodentlig heller ikke præcis - hvor han befinder sig, ud over det generelle "Rusland". Men han deltager i slagene under den russiske Brusilov-offensiv, der varede fra juni til august 1916, og som er blandt de blodigste i verdenshistorien. Som en del af den 4. hær har han derfor befundet sig i et område omkring fx byerne Kovel, Gorokhov og Skobelka, der i dag ligger i Ukraine. På tysk hedder området Wolhynien, på russisk Wolyn (Волынь).

0 kommentarer: