04.03.2009

Eiche d. 4.3.16.

Min kære lille Pige!

Det lader jo til at du har en veldig Lengsel efter, atter at faa mig at see igjen, men du min Lille! det er da kun lige 4 Uger siden jeg var hjemme hos dig og nu be­gynder du atter at agentere paa en Orlov, det er dog noget jeg ingen Tanker har skjenket, og jeg blev højst forbavset over, den Omsorg du har for mit dorlige Hejn, og at det maa blive istandsat. Ja min kære, naar jeg saa kommer paa Orlov, saa skal jeg jo ud at hejne, og saa maa du blive hjemme, og naar jeg saa kommer sildig hjem om Aftenen saa er jeg træt og søvnig og maa straks gaa i Seng for at faa udhvilet for neste Dag at kunde gaa tidlig paa Marken, for at jeg kan faa alt i orden inden jeg atter skal bort, og saa sidder du hjemme og har langeveile thi ved hejningen kan jeg dog ikke have dig med, og ærgrer dig saa over at jeg ikke har Tid til at være hos dig. Og naar jeg saa atter rejser bort saa kommer du atter ud af Ligevægten, derfor synes jeg at det er meget bædre at jeg bliver her, jeg tror heller ingen Udsigter jeg har til at faa mine Anstrengelser i den Henseende be­lønnede, saa jeg haaber i Fremtiden ikke mere at høre om Spørgsmaal i den Retning da jeg nesten kalder det Utaknemmelighe, dog har jeg tilgivet dig, da de Tanker er kommen af en lengselsfuld's Brud's Indre, og som viser mig Svagheden af en Kvinde som elsker. Haaber at du ikke tager dig det for nær og beder dig om at tilgive mig naar jeg har været for haard. Det glæder mig at du er tilfreds med Støvlerne, og at de passer dig godt, de har ogsaa en bekvæm og sund Form, da de ikke er saa spisse saa der er god Plas til Tæerne, nu maa jeg holde op da vi Kl. 2 skal til den maanedlige Undersøgelse, paa Kond's sundhed. Er nu ferdig med Kvarterrengjø­ringen. (Lørdagssyssel) hvor jeg havde Opsigt, saa kan du tænke dig at det er ble­ven grundig? Morgen haaber jeg ikke at komme paa Vag, men at fejre Søndag ude i Norvarves. Havde i Dag en Pakke fra Emilie med Fødselsdagskager. Til Slut de kær­ligste Hilsener fra din tilgivende og i Kærlighed hengivne Georg C. Knudsen.


Norvarves (eller Nowawes) var navnet på en by øst for Potsdam, der blev grundlagt af Frederik den Store. I 1938 blev Nowawes lagt sammen med byen Neubabelsberg under navnet Babelsberg, som i 1939 blev en del af Potsdam. Det gamle navn Nowawes er i dag forsvundet og genfindes kun i vejnavnet *Alt Nowawes".

0 kommentarer: