07.02.2009

Eiche d. 7.2.16.

Min elskede lille Pige!

Nu kan du ellers tro at der bliver udrangeret i vort Kompagnie, i Dag var der 120 Mand til Undersøgelse og paa Lørdag 50, deraf er der bleven en 100 Mand K. du kan ikke tænke dig hvilken Humør der er saadan en Dag, med Vittigheder, saa man nesten maa holde sig for Livet somme tider. Du vilde undre dig og tænke, det la­der ikke til at de er meget kjede af, at de skal i Felten, jo jeg kunde nok unde dig, at kikke ind til os saadan en Dag. I Dag gjør jeg ikke Tjeneste, men er Brendehukker nede i Kulkjelderen. Du kan ellers tro jeg havde en smuk Søndag i­gaar i Berlin. Kl ½2 var jeg der og gik først om til Andreas Jørgensen men fandt ham paa Vagtstuen, saa jeg ikke fik talt meget med ham, dog kunde jeg see, at der kan blive noget ud af ham. Saa gik jeg til K.F.U.M. og satte mig i Leseværelset og studerede i Flensburger Avis, havde siddet en 10 Minutter saa kom Møller nede fra Christiansfelt Egenen, som jeg ikke havde seet siden d. 3. Mobilmachungs Dag i Flensburg, han er ved 2. G.R. vi fortalte saa hinanden vore Krigsoplevelser, saa kom Mathias, vi gik saa ovenpaa i Soldaterhjemmet som var helt fuld. Kl 5 blev der ringet til Aarsfesten for K.F.U.M. nede i den store Sal. Inden vi gik ind gik jeg ned i Leseværelset og see om Wagner var der, og forefandt baade ham og Dus og Misionær Knudsen og 4 andre danske Kammerater der. Vi gik saa alle med hinanden op i Salen til Aarsfesten som var forbunden med felles Altergang, som var meget højtidelig og som alle toge Del i, den var mig til stor Velsignelse, bagefter var vi saa alle (danskere) tilsammen, til Aftensmad i Forfrisknings­rummet, og der blev mangt og meget opfrisket. Knudsen var lidt nedtrykt, han og et par mere ligger sammen, og bliver uddannet sammen med de 19 aarige som jo ik­ke er behagelig for saadanne gamle Knaster. Da jeg kom tilbage til Potsdam skrev jeg et Kort til dig. Saa en kærlig Hilsen fra din dig tro elskende Georg Knudsen.

0 kommentarer: