30/12/2008

Eiche d. 30.12.15.

Min elskede lille Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Da jeg i Dag atter er paa Vagt (Pale Vagt) vil jeg skrive dig, min Kæreste et par Ord. Først min inderligste Tak for alle dine Breve og Kort, du kan tro jeg har glædet mig til dem, ingen Under at Posten udeblev saa lenge, da i har havdt saa forferdelig megen Snee, det har vi ingen hinder havd af her, for i Juledagene var det et øsende Vand hver Dag som begyndte paa lille Juleaften, saa det var en trist Jul i den Henseende, nu har vi atter mild Vejer og det er slet ikke kold at staa Post, jeg førte nu lige Posterne op, jeg tror at de allerhøjeste og højeste Herskaber vil køre ud da Chaførerne kørte for jeg troede nesten at jeg kom til at komandere Æresbevisning for dem, men vi slap, og skynte os til Vagt­stuen, for du kan nok tænke dig at saa er man lidt andereret, eller mener du ik­ke? Det glæder mig at i har havd en saa smuk Jul med Snee og at du ikke har følt dig ensom, men har glædet dig sammen med dine Kære, om Betlehems Krybbe, og sik­ker er Jesus atter bleven ny photograferet for dig som jeg leste i en Julebog om. En lille Pige stod med sin Moder foran en Boghandel, lige før Jul, der hang Chris­tus Billedet, og den lille Pige spørger Moderen, hvem det er, Moderen svarer: den kære Frelser, saa siger den Lille til stor fornøjelse for de Omstaaende: saa ja, den kære Frelser har vel ogsaa faaet sig ny photograferet til Jul. Skriveren af denne Bog havde selv hørt til, og det var for ham en veldig Prædiken. Tak for, hvad du skrev til mig, om mine Tanker, jeg har nu ogsaa skrevet til Moder derom, og sendt hende dit Brev med, som jeg tænker du ikke er vred over? naar hun svarer vil jeg skrive til dig, intilda er jeg din, dig elskende

                                                                                                Georg.

Glædelig Nytaar.

26/12/2008

Potsdam d. 26.12.15.

Min kære elskede Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for den gode Pakke, og Juleforæringen som jeg glæ­der mig meget til, her i Potsdam vil jeg vist ikke faa megen Brug for Sneekappen, og haabentlig faar jeg heller ikke Brud for den i Felten, da jeg tror at jeg bliver her det meste af Vinteren. Men Kappen er god og Pulsværmerne ogsaa, det roser jeg dig for, og glæder mig over al den Kærlighed du har strikket ind i dem, haabent­lig har du ogsaa modtaget min Julegave til dig, eller kom den for sent? Tak for dit og Carls Kort som jeg fik i Middag, efter det havde du ikke modtaget hverken Brev eller Pakke. Pakken senter jeg af siste Mandag og Julebrevet, d.22. altsaa hvis det ikke er kommen i Tide er Skylden ikke min, vel? Julekagerne smager storartet, jeg har avsent 3 Breve med en en del Kort, og et med et par Hansker, haabentlig har du faaet dem? maaske har du ogsaa skuldet betale for dem? I Dag er jeg her paa Pa­le-Vagt. Kejseren er her, og det gaa stramt til, lige havde jeg den Ære at presen­tere for Kejserinden som kørte forbi. I Gaar havde jeg en dejlig Julefest i Gemein­schaftsforeningen om Eftermiddagen talte Lederen Untffz. Melschien som er hjemme paa Orlov, jeg tror jeg har omtalt ham før, han fortalte ogsaa nogle Oblevelser fra den siste Jul i Felten. Om Aftenen var der Juletræ for Pigeforeningen, som vi Soldater fik lov til at tage i, vi var nemlig kun 3 Mand. En gammel Dame var Leder af Festen, som forløb saare livlig med læsen af Guds Ord, og afvækslende Musik og Sang og Deklamation af de unge Piger, tilsist kom Melschien og holdt en lille Ta­le og Aftenen randt alt for hurtig hen, dog det var med Tak til Gud, da vi atter gik hjem, at han havde velsignet os saa storligen. Juleaften forlevede jeg ogsaa noget smukt. Kl. 5 var der Beseherung i Komengs 2. vor Stammen af vort Komp lig­ger, vor Hauptmann holt en kort patriotisk Tale og Sangkoret sang nogle Sange, der­efter gik det atter tilbage til Eiche, vor Gaverne stod opstillet paa Bordet og et lille smukt Juletræ henne i et fint udsmykket Hjørne, saa smukt som jeg aldrig har seet det hjemme. Aftensmad Kartoffelsalat med Wiener Pølse, derefter blev Træ­et tent, og saa Julesalmer sunget. Haubtmann gik gennem Stuerne, vort Træ var det smukkeste mente han. Saa en kærlig Hilsen din tro Georg.

23/12/2008

Eiche d. 23.12.15.

Kære elskede Mie!

Altsaa i Dag er det 2 Aar siden vi bleve forlovede nu er Kl ½9 det var lige om den Tid vi kom til Bollerslev, og ingen Vogn var der da Hindig havde forbumlet det i Telefonen, saa gik vi til N. Callesen's, og jeg havde der den Fornøjelse, at fore­stille dig som min Julegave, jeg kan saa tydelig huske hvilke øjne de lavede da jeg var derinde førend jeg rejste til H. da jeg jo havde lovet dem at fortælle dem det i forvejen, jeg havde stor Fornøjelse deraf, og kan du huske da vi kom Hjem og bleve modtaget af vor kære Moder, det staar endnu levende for mig, og saa om Aftenen, den første Aften vi var sammen og husker du det første Kys jeg gav dig? du husker det moske bedre som jeg. Ja min kære elskede Brud, den lykkelige Tid er lengst henrunden og vi har oplevet alvorlige Ting siden dengang dog dette har ik­ke forringet vor Kærlighed til hinanden, men i adskillelsens Tid er den blevet forøget og i Nødens Tid dybere, det har vi merket og Herren skal have Tak for den Tid vi har mottet være tilsammen, og vi vil bede Herren om at han atter vil for­unde os, at komme sammen. Nu er det Zapfenstreig og jeg maa holde op, mit Gonatkys.
D.24. Juleaften, nu har jeg været til Vagtøvelse da jeg paa 2 Juledag kommer paa Neue Pale Vache, Kejseren er her, og det gaar stram til, han kommer vist til Be­seherung hvis hans Sundhed tillader det, da Stammen af vort Komp ligger der i Pa­leet. Mange Tak for dine kære Breve og Kort, du ved ikke vor det glæder mig atter at høre fra dig igjen. Kl 12 skal jeg hen og hente Sager til vort Korporalschaft som vi faar i Aften. Et Sangkor er der indøvet, som synger i Aften. Kl ½5 er Festen i Paleet. Ja maatte Julekongen ret tage Indgang i vore Hjærter. Saa til Slut en glædelig Jul.

Din dig elskende Georg.

22/12/2008

Eiche d. 22.12.15.

Kære elskede Mie!

Ære være Gud i det Højeste, og Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelig­hed, thi Eder er i Dag en Frelser født som er den Herre Christus i Davits Stad. Ja det er det dejlige Julebuskab som Englene bragte Julenat til Hürderne paa Betlehems Mark, og det toner endnu til os til hver Julefest, og vort Hjærte fül­der sig med Jubel og Tak, til denne vor lille Julekonge, som lod sig føde hernede paa vor arme usle Jord, for at frelse os fra vore Synder, og skjenke os en evig forløsning, ved sit Blod. Ja kære lille Mie jeg glæder mig til denne Jul som et lille Barn, og mit Hjærte jubler med Fryd over al den Naade og Barmhjærtighed han, den kære Herre og Frelser, lader mig vorde til Del. Ja disse Dage, saadan lige for Jul, hvor er man da ikke højtidsfuld stemt, det er som om Hjærtet vilde svin­ge sig op mod Himlen, og hente al den Herlighed ned, som vi ved der er deroppe. Jeg tænker at jeg dette Aar vil fejre Juleaften paa Vagt, og mine Tanker vil saa, paa den stille Post gaa hjem til dig min Kære, og alle Derhjemme, og gjerne havde jeg fejret Jul sammen med Eder som for 2 Aar siden, ja min Elskede hvad har vi ikke alt oplevet siden da, men dog paa denne Juleaften maa vort Hjærte dog stemmes til Lov og Tak, ikke? og vi vil med hinanden, tros det vi er skilte, dog bringe ham den lille Julekonge vor oprigtige Tak, og love og prise hans store Navn.

Jeg tænker at du vil læse dette Brev for dine Kære paa Juleaften og jeg vil derfor saa, min kære elskede Mie og alle i mine Kære takke eder for alt, hvad i har været for mig, og for al eders Kærlighed imod mig, som har været mig til stor Trøst og Velsignelse i denne svære Krigstid, og jeg beder eder, fremdeles at ind­slutte mig i eders Kærlighed og i eders Bønner. Saa ønsker jeg dig min elskede Brud og eder Alle, en rig velsignet Julefest, og at vi neste Aar, om Gud vil, maa kunde fejre Jul sammen. Din dig stesse tro hengivne Georg Knudsen.


Ære være Gud i det højeste... er et citat fra juleevangeliet

Eiche d. 22.12.15.

Kære Moder!

Frygter ikke, thi see jeg forkynder eder en stor Glæde, eder er i Dag en Frelser født som er den Herre Christus i Davids Stad, og Englene sang ære være Gud i det højeste og Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed. Med hvilken Jubel fylder ikke disse Ord vort Bryst, os er en evig Frelser født, ja kære Moder, jeg glæder mig som et lille Barn til denne Jul omenskjønt jeg ikke kan fejre den sam­men med dig og alle kære derhjemme, men vistnok maa fejre den paa Vagtstuen, dog det gjor ikke noget, der er Julekongen ogsaa tilstede, som dog fylder vort Hjer­te med den største Glæde, og som skjenker os en Fred som overgaar al Forstand. Siste Aar fejrede jeg ogsaa Jul her i P, hvad har vi ikke alt oplevet siden da, og vort Hjerte kan ikke andet end blive stemt til Lov og Tak for hans uendelig store Naade imod os, han har ført mig med sikker Haand gjennem alle Farer i Kri­gen og ladet mig have det saa godt den Tid jeg har været borte fra Fronten, saa jeg maa udbryde! jeg har ikke fortjent alt det Gode du gjør mod mig ja dig Jule­konge er vi megen Tak skyldig, du kom herned for at bringe os Fred paa vor arme Jord, ved den forsmedeIsens Gang du gik for os, for at vi kunde faa den synds­forladende Naade i dit Blod. I Dag har jeg ogsaa skrevet et Julebrev til min kæ­re Mie, hun havde vist hellere havdt at jeg var kommen selv, men nu da jeg lige er kommen fra Transporten vil jeg hellere vente til efter Jul, da der kun gives 5-6 Dage efter Jul haaber jeg at faa mere, kanske kan jeg være hjemme til din Fødselsdag. Jeg tror ikke at jeg kommer ud foreløbig, da vort Komp ikke stiller saa mange til Fronten, da vi har de fleste Vagter. Saa en kærlig Julehilsen fra din tro Søn Georg.


Frygter ikke, thi see jeg forkynder eder... er et citat fra juleevangeliet

20/12/2008

Potsdam d. 20.12.15.

Min kære elskede lille Mie!

Igaar modtog jeg ikke mindre end 14 Breve og 4 Kort. 6 B. og 3 K. vare fra dig som jeg serdeles var glad ved. Jeg er i Dag paa Luftskibshavn Vagt, saa jeg har nogenlunde Tid til at skrive, min Bestilling er her, som Patroillen Fører, og naar Untffz. er borte at overtage Vagten, og at søre Civil til Anmeldestelle. Posten behøver jeg ikke at staa. Paa Lørdaqaften kom vi hertil, jeg tror jeg skrev dig et Kort, igaar fik jeg ikke Tid til at skrive. Formiddagen gik med at give vore Sager af paa Kammeret, og at modtage andre som vi ikke havde med paa Rejsen, jeg fik alt mit igjen undtagen mine Snørstøvler, de var borte, men jeg faar vel nok et Par an­dre, om Middagen blev jeg komanderet til Vagt, og saa motte jeg atter hen at mod­tage Tornister og Hjelm og inden jeg saa fik lidt pusset, og alle Breve lest som jeg ogsaa modtog var det Tid til at gaa til Mødet i Foreningshuset, det tager nu en Time at gaa derhen, herfra, du ved jo nok hvor det er ikke? det var mig til stor Glæde og Bestyrkelse atter at komme under en levende Forkyndelse efter saa lang en Tid, da der dog paa en saadan Rejse er mange Farer og Fristelser, og man behøver Guds Bistand og en Jern Vilje til at staa fast, og ikke give efter for Fristelserne, ja hvor tidt kunde jeg ikke have været et bedre Eksempel overfor mine Kammerater, Herren hjælper mig, bedre at leve for ham, bagefter Mødet blev jeg indbudt af en ung Pige, sammen med 7 andre Kammerater, som kommer der i Soldaterhjemmet, til 2 Juledag kl 4 at komme i deres Hjem, Molktestrasze 25. om de vil gjøre en lille Fest for os ved jeg ikke, jeg tog takkende mod Tilbudet, hvis jeg ikke kom paa Vage. Ja min Kæreste du havde jo vist gjerne havdt mig derhjemme i Julen men nu da vi lige er kommen tilbage fra Transporten, og der er saa mange der kører paa Orlov til Jul, men de faar kun 5 Dage, saa synes jeg at jeg hellere vil vente til efter Jul og saa have nogle flere Dage, synes du ogsaa ikke det? her fra 3 Komp kommer vi ikke saa hurtig i Felten som fra de andre Komp, da vi skal stille saa mange til Vagt hver Dag en 90 Mand saa vi nu hver 3 Dag kan komme for, jeg tænker ogsaa at du glæder dig lidt dertil ikke? Jeg seer af dine Breve at du har været en Tidlang i Bylderup Bov, og det glæder mig storligen at du min Kæreste lærer at sy mange smukke Ting, som aldrig er til Skade, efter dit siste Brev rejser du Morgen atter Hjem til Quorp, saa jeg kan Adr. dette Brev dertil, med mine Breve og Kort har de nok kundet følge med mig, derhjemme i Quorp, da de har sendt dig dem efter. Hils Jürga og tak hende for Kortet l Kort fik jeg fra Johan, det var skreven d 28.7. til Zerbst, et Dobbelt­kort som jeg nu har skrevet tilbage, som vist vil undre dem. Altsaa har du saa ta­get Plas som Husbestyrerinde, da Sagerne staar som de nu gjør, saa kan det maaske være godt nok, rigtignok havde jeg glædet mig mere, hvis jeg kunde have faaet dig som Husbestyrerinde, men vi maa tage Tingene som de kommer, som fra Herren, saa vil han føre alt vel, og lede alt til vort Bedste, ja kære Mie jeg vil sige dig hvad jeg har tænkt paa i den senere Tid, om vi ikke skulde holde Krigsbrullup, jeg har Grunde som taler derfor, men ogsaa Grunde som taler imod, for det første, at sikre dig din Fremtid, hvis jeg skulde gaa bort, 2 for det andet, til Støtte for min gamle Moder, 3 naar vi skulde faa Børn, saa er der Arvinger, det er nu fra min Side set, min Kære, men naar jeg saa seer paa dig, naar jeg skulde falde i Krigen, saa sidder du der allene med alt mit Kram om ørene, og saa tror jeg at det var bedre for dig, hvis vi ikke vare gifte, det har jeg tænkt paa, til Moder har jeg ellers ikke skrevet endnu derom, hvad tænker du derom? du min Skat, du vil nok skrive mig lidt desangaaende, men først kun under os, saa vil jeg tale med Moder derom, og lægge det frem for Herren. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

18/12/2008

Ikke dateret

Kære Mie.

Sender dig hermed min Julegave som jeg modtog i gaar Aftes i det kejserlige Slot, Neues-Pale, da de var mig for smaa kom jeg paa den Tanke at sende dig dem, da de vist vil passe dig, bær dem som et Minde fra Krigsjulen 1915.

Din tro hengivne Georg.



Formodentlig et kort sendt fra Potsdam mandag den 18. december 1915 sammen med en gavepakke. Dette kan vi slutte ud fra et brev, Georg skriver senere i julen, også at gaven var et par handsker.

Potsdam d. 18.12.15.

Feldpostkarte
Kære Moder!

Er i Aften ankommen hertil, vi ligger nu i Eiche ved Wildpark og ikke mere i Conserthuset i Potsdam, ellers er min Adr. den samme, vil du sende mig lidt til Jul da jeg vist ikke kommer hjem, i Nødsfald ogsaa nogle Penge. Ellers alt vel. Din Søn Georg.

09/12/2008

Wendischfähre d. 9.12.15.

Min kære Mie!

I Dag haaber jeg at høre lidt fra dig, med Eftermiddagsposten som kommer kl. 4. Ja du kan tro, der bliver ventet! Den anden Transport som ligger sammen med os her gaar i Eftermiddag bort til Dresden. Vi er endnu i Mening om at vi kommer til Tyr­kiet saa vi sansynligvis bliver liggende Julen over her da Banen endnu ikke er aa­ben, vi tror at det er paa Grund af Moneterne at de har trukket os tilbage. I Gaar var vi en Tour oppe i Bjergene, paa Hjemtouren gik vi et langt Stykke ned af Trap­per, saa mine Ben rystede da vi naaede ned og jeg var glad da jeg kunde sette mig ned, men smukt var det dog deroppe. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, og lægger nu Brevet til Side til jeg hører fra dig.

Fortsettelse, det kom ganske anderledes vi er nu paa Vej til Frankrig og kører nu lige gjennem Hessen, det gaar over Kassel Koblenz. Kl 7 i gaar Aftes kørte vi fra Wendischfåhre. Nu er kl 11 og vi er nu paa Rangerbanegaarden i Kassel, jeg havde ventet at der var et Brev i Aftes fra dig men jeg motte drage afsted uden nogle opmuntrende og kærlige Ord fra dig du min eneste højtelskede lille Pige, jeg havde glædet mig saa storartet dertil, dog nu vil Trans­porten ikke vare lenge, saa vi nok skal være i Potsdam til Jul saa hører jeg sik­kert fra dig, godt var det at Pengene naaede mig, saa behøver man dog ingen Nød at lide. Nu er vi nesten 7 Uger paa Rejsen og har seet og oplevet mangt og meget, jeg er sund og rask og har ikke engang været forkølet, det er ogsaa en stor Naade fra Herren jo han er altid saa god mod mig, tros alle mine Fejl og Synder, han legger altid alt saa underlig tilrette for mig, saa jeg tit maa undre mig derover, og det er min Bøn at han fremdeles vil føre mig gjennem denne Krig, og hvis det er hans Vilje atter føre mig hjem til dig min Elskede. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.

06/12/2008

Wendischfähre, d. 6.12.15.

Min elskede lille Mie!

Nu er vi atter paa hjemlig Grund, og du kan tro min Kære at jeg glæder mig til atter at høre fra dig min eneste, sødeste Pige, da jeg nu ikke har hørt fra dig siden de første Dage i November, og jeg tænker ogsaa at det er dig en Glæde, at­ter at kunde skrive? Du kan tro det er storartet her i det Sachsische-Schweiz, jeg har sendt dig en Del Ansigtskort deraf saa du nok kan gjøre dig en Forestil­ling deraf. Elbe-Floden gaar her forbi i brusende fart efter Hamborg til, paa begge Sider de høje Bjerge, hvis vi bliver liggende her et par Dage, saa skover vi os en Bjergstok og saa gaar det op i Bjergene, havde du lyst til at gaa en Tour med? men det giver trette Ben, jeg er nu lige ved at kaage Kartofler til Middag giver der i Dag stegte Kartofler, da der er smalHans i Kassen, vi har nem­lig ingen Penge faaet i de siste Dage, da vor transportfører ingen mere har, saa min Potmone viser mig kun røde Penningstykker, men nu maa du ikke tro at jeg lider Mangel, hidintil har jeg havdt alt til Livets Ophold, saa du maa endelig ikke ynke mig, da jeg føler mig lykkelig og vel ja du kan tro at jeg er meget glad ved, og Herren taknemmelig for at jeg kom med paa denne Transport, ellers var jeg nu kan­ske allerede i Skyttegravene i Frankrig, saa jeg er meget tilfreds med at være her. Jeg gad nok vide om du har faaet alle mine Breve og Kort som jeg har skrevet til dig i den siste Maaned? Brevene har vist været aabnede, og Ansigtskort blive ikke befordrede, sagdes der os paa Rejsen hertil, hvis det er Tilfældet saa bekla­ger jeg det meget. Jeg gad nok vide hvorledes du har kundet holde ud ikke at kunde skrive i 4 Uger? har du lengtes ligesaa meget som jeg? jeg haaber at jeg bliver her saa lenge at jeg kan faa Svar fra dig, min yndigste Rose. Saa slutter jeg med en inderlig Hilsen til dig min Sødeste og alle Derhjemme. Din dig tro elskende Georg.