31/05/2008

West Galitzien d. 31.5.15.

Min elskede Brud!

I Dag da vi ligger i Reserve et par Ord til dig. Et Guds Ord til Hilsen. God er Herren, et Vern på Nødens Dag, og han kjender dem som forlader sig paa ham. Takker den Herre Zebaoth, thi Herren er god, thi hans Miskundhed er evindelig. Gud er vor Tillid, en hjælp i Angsten, prøvet tilfulde. Jeg siger til Herren: du er min Befestning, min Gud paa hvem jeg forlader mig. Han er alle dem et Skjold som haabe paa ham. Thi hvo er en Gud, foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud? Jo min kjære Mie det er kostbare ord og en veldig Trøst for os smaa og angstfulde Menneskebørn, hvor er det godt at vide og merke, at han er vor Hjælper og vort Skjold mod alle Farer, paa ham kan vi forlade os i Liv og i Død, ja ogsaa i Død, thi den maa vi ogsaa rejne med, jeg særlig herude, da den staar mig malet for øje hver Dag. Om Morgenen tænker jeg tit, hvor er du henne i aften, mon hos Jesus, og Sjælen lenges derhen, fra denne Jord, som dog ei er vort rette Hjem. Ja min kjære Mie gjerne vilde jeg være Derhjemme hos eder igjen, men dog det Himmelske Hjem vilde være mig endnu kjærere. Jeg tror dog du vil for­staa mig min kære, naar jeg skriver saaledes, ikke? thi vi har ingen blivende Stad, men søger den tilkommende. Ja Jesus hjælper os til, at vi maa faa Sindet Himmelvendt, det er jo ei at Død, naar Livet følger med, hvad mister jeg i for­hold til al den Herlighed, der venter dem, som har tvettet deres Kjortler og gjort dem hvide i Lammets Blod. Vi synger i den lille Sang: O hvor herligt at mit Hjem er der, og at jeg, skjønt ringe, did maa komme, O jeg længes til min Jesus kjær, kom o kom at hente dine Fromme, ingen Nød findes der o.s.v. Jeg tror ogsaa at du, naar det er Guds Vilje, at han vil tage mig hjem til sig i denne Krig, saa dog kan være glad i Savnet, og love Jesus for hans Naade. Ja kjære elskede, det er Tanker vi nok maa lægge frem for hinanden, og gjøre os vor Stilling klar overfor hinanden. Ja Døden er for det naturlige Menneske en Gru, men for os Guds Børn, er der bag Døden et salig Haab. Herren hjelper os til at vi maa forblive tro ind­til Enden.

Mange Tak for dit kjære Brev og Kort, du har jo vist havdt det rart i Angel? Haaber dog at du er rask igjen. Slaget hær i Galitzien varer endnu ved. For 5 Dage siden gjorde vort Komp. det 8. Stormangreb med, hvor vi kom i voldsom Artil­leriild, saa vi maatte grave os ned undervejs. En Schabnellladning traf lige ned i vor Linie 3 af mine Sidemænd blev saarede, jeg blev uskadt, ved det neste Spring slog en Granat ned ved min Sidemand, saa vi blev indhyllet i sort Røg dog ingen blev saaret, lidt længer frem slog der en Granatsplint lige ned ved mit Hoved, jeg maatte udbryde som der staar i ovennævnte Ord: God er Herren, et Vern paa Nødens Dag, nu ligger vi hær i stilling siden den Dag. Du skriver, du havde nok lyst til at see mig, jeg tror du vilde neppe finde mig ud i Kamp, brent af Solen, saa sort som en Neger, et Fuldskæg som de gamle Germaner, hærdet som Staal, af alle Strabatzer, et rent Naturmenneske, tror du saa du kunde elske denne Kriger?? Saa en kjærlig Hilsen fra din tro hengivne

Georg C. Knudsen.

I Gaar havde jeg Brev fra Broder Peter fra Borrig.



God er Herren, et Værn på Nødens Dag er et citat fra
Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig er et citat fra
du er min Befestning, min Gud paa hvem jeg forlader mig er et citat fra
hvo er en Gud, foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud er et citat fra
thi vi har ingen blivende Stad, men søger den tilkommende er et citat fra

29/05/2008

West Galitzien d. 29.5.15.

Feldpostkarte
Kære Mie:

Kan du huske hvor vi var henne siste Aar om denne tid, jeg tror vi var til 2 dages Bryllup i Gaaskjær. Ja det var andre Tider, men vi vil dog takke Herren at han har bevaret os intil i Dag.

Kærlig Hilsen og Guds fred fra din tro Georg.

25/05/2008

Vest-Galitzien d. 25.5.15.

Min inderlig elskede Mie!

Mange Tak for alle dine Breve som jeg har modtaget, det glæder mig at du atter er glad og at du har motaget Post fra mig. Jeg vil nu fortælle dig hvorledes jeg har fejret Pinse hær i Galizien, vel ikke saa skjøn som du derhjemme. Paa Lørdag Aften kom vi altsaa i Kvarter i en lille By ved Jaroslau i en aaben Kornlade. Om Maargenen vaagnede jeg Kl ½ 7 da jeg sporede en kraplen og kriplen over hele Krop­pen. Jeg motte da paa jagt efter de smaa Feldgraa, som var beskjeftiget med at grave sig Understender for om mulig ved et Angreb at kunde bjærge deres Liv, jeg motte derfor jage forgjæves, saa kom jeg paa den Tanke at drukne dem jeg begav mig da til den nærliggende Aa med Sæbe og Børste og gav Undertøjet en ordentlig Omgang og trak rent paa, om det hjalb noget, det vil jeg bestride. Da jeg kom tilbage var det Tid til at gjøre sig rede til Feldgudstjenesten, som fand sted for de evangel­ske. Præsten talte over det Ord af Davits Psalmer. Gud skab i mig et rent Hjærte og forny en stadig Aand inden i mig, bortkast mig ikke fra dit Ansigt, og tag ikke din hellig Aand fra mig. Det er Raabet af det dybe af et sønderknust og sønderstødt Hjærte, og det Raab vil Herren ikke foragte det vil han bønhøre, der blev sunget nogle af de herlige Pinsesalmer. O Helligaand kom til os ned o.s.v. til Slut store Gud vi love dig, derefter blev der spist til Middag, hvide Bønner men Brød gav der kun 1/6 det var til neste Dag. (det er ½ Pund). Den lille Rest jeg havde, aad Hes­tene mig fra, de stod i Loen ved Kornkulen og kunde naa min Tornister. Om Efter­middagen blev hungeren snart vor Gjæst, nu gjalt det om at drive noget op for Ma­ven, jeg var da med en Kammerat ude i Byen at søge om Kartofler, men alle sagte de nima, nima (nicht mehr) tilsist fandt vi et Hus vor de havde Kartofler, der kjøb­te vi for en hel Mark, da vi jo let kunde blive dem løs vi ikke brugte, nu gik det løs med at skrelde og sætte Fyr paa, og snart dampede den gode over Ilden, da kom Raabet Postsachen empfangen, og Kartoflerne bleve staaende og vi løb hen, for spendt at høre efter om vort Navn blev oplæst, jeg havde da ogsaa 2 Breve fra dig 1 fra Moder 1 fra Hugo Berghaus, og en Æske med Smør fra Jessens, Berlin, nu havde jeg noget at smøre, men Brød, knap, da vi kom tilbage var Kartoflerne ferdig og de smagte fortræflig, saa blev der sig en ordentlig Lur taget under Skyggen, og saa var Dagen snart tilende. 2 Pinsedag, Kl ½ 3 blev vi vækket, det blev en blodig Dag. Russernes Stilling blev taget med Storm, dog var vort Bataillon ikke med men laa i Divisions Res. rede til at gribe ind naar det gordes behov, vi blev dog forskaanet. Mange tusinde Russere bleve taget til Fange, en skjøn Pinse, ikke? dog Herren var mig nær med sin Aand, og lod ogsaa strømme af PinseAanden strømme ned over mit Hjærte. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Papiret er smussigt jeg har stegt Kartofler og Fingerne er sorte, undskyld.



Gud skab i mig et rent Hjærte og forny en stadig Aand inden i mig er et citat fra

22/05/2008

Jaroslav d. 22.5.15.

Feldpostkarte
Min kære Mie!

Lørdagaften før Pinse, vi ligger hær i Res. og er indkvarterede i en gammel Lade, hvor vi forhaabentlig maa fejre Pinse, det er lige ved Staden Jaroslav. Igaar Af­tes bleve vi afløste i 1 Linie og kom hærtil hen Kl 1 om Natten. Det er anstrengen­de Dage vi har, det er meget varmt om Dagen saa man bljver gjennem vaad af Sved. Forplejningen er ogsaa mangelfuld paa Grund af at vi gaar saa hurtig frem, dog man maa sige, at Respekt for Køkkenforvaltningen, der bliver gjort hvad der kan gjø­res, saa vi dog maa være tilfreds. Motte Herren velsigne os denne Aandens Fest og sende os Strømme af naade, mange Tak for dine 2 breve som jeg fik i Dag. Kærlig Hilsen fra din tro Georg.

16/05/2008

Jaroslao d. 16.5.15.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Vil dog meddele dig, at Herren forunderlig har bevaret mit Liv i Gaar, det var et kort stormangreb, en mægtig Ild gik vi igjennem. Min Ven Jørgen Hock blev hort saaret og døde 3 Timer efter, jeg skulde skrive til sin Kone og hilse hende, at Vorherre havde taget ham, jeg har nu skrevet til hende, det er den samme, som var sammen med Skovs Kones Broder, han blev begravet i Morgen sammen med 19 andre Kammerater. Vi Toge mange til Fanger og Russerne rømmede Jaroslao, og vi ligger nu lige ved Byen, og har lige spist Middagsmad igaar skød vi over, fik heller intet Brød, men det gaar ogsaa. Din Georg.

Jaroslao d. 16.5.15.

Feldpostkarte.
Kære Moeder!

Sender dig et lille Livstejn. Vi har i gaar stormet Russernes Stilling hær og gjort mange Fanger. Fjenden har rømmet Byen, det var en svær Storm som krævede mange Of­re, deriblandt var ogsaa Jørgen Heik, han blev saaret gjennem Livet og Ryggen, og døde 3 Timer efter, jeg var det meste hos ham, og motte læse for ham af Bibelen og lagte ham Guds Forjættelser for, jeg skulde skrive til hans Kone og hilse hende at Vorherre havde taget ham, jeg har nu lige skrevet til hende. Igaar ingen Middags­mad og intet Brød, men det gaar ogsaa. Tak Herren med mig, din tro Søn Georg.

15/05/2008

West Galizien d. 15.5.15.

Feldpostkarte.
Min elskede Mie!

Har i Morgen modtaget 5 Breve og 3 Kort fra dig tusinde Tak, og 8 andre Breve og Kort. Vi gaar altid fremad hær, dog i Dag er vi i en haard Kamp hær ved Byen Jaro­slao, lige slog en Granat ned ved os, og reven Kammerat den højre Arm af, det er svært at see paa. Herren hjælper os at holde ud i Kampen, jeg er ellers sund og rask, seer af dine Breve at du har været syg, haaber dog at du igjen er rask, har i Dag modtaget den 1 Pakke hær, fra P. og C. hils og sig dem mange tak jeg faar vel ikke Tid at skrive dem. Sildene smagte udmerket til Brødet da jeg nu har spist tørt Brød i 14 Dage, Herren hjelpe os at kæmpe at vi maa vinde Sejren Kærlig Hilsen ­din tro hengivne Georg.

13/05/2008

Himmelfartsdag d. 13.5.15.

Feldpostkarte.
Min elskede Brud!

Da vi i Aften ligger paa Feldmarche, og har en anstrængende March bag os, vil jeg sende et Livstejn. Breve faar man ingen Tid til at skrive, eller rettere sagt har man ingen Lyst, efter saadanne Anstrengelser. I Dag har mine Tanker dvælet meget hos eder derhjemme, og jeg har nesten misundt eder da I jo vist er til et af de sto­re Ungdomsmøder som bliver holdt Christi Himmelfartsdag, men dog i Tankerne glæder jeg mig med eder, og ønsker eder en glad og velsignet Fest. Du har jo vist læst og hørt om de store Sejre som vi har vunden hærnede og kanske har Kirkeklokkerne rin­get derhjemme og vi vil ikke glæmme at takke Herren ham tilkommer hele Æren. For­hen marscherede vi gjennem Byen Przeworcz, som Russerne havde rømmet 1 Time i for­vejen, Inbyggerne var meget glade, da Tyskerne kom. Saa en hjærtelig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

11/05/2008

Galitzien d. 11.5.15.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Et lille Livstejn. Det gaar fremad med store Skrit, det ene Slag vinder vi efter det andet, vort Komp. har stormet 5 gange siden d. 2den, dog Herren har forunder­lig bevaret mit Liv; vi vil love og takke Herren for hans Naade. Knaphans er Køk­kenmester, saa et stykke tørt Brød smager bædre, som hjemme det best belagte Stykke Smørrebrød, Pakker er der jo en del undervegs til mig, men de er ikke naa­ede saa vidt endnu. Jeg er ellers sund og rask og kan let holde Strapatserne ud, med Tiden bliver alt jo nok bædre, alt dette maa vi see at bære med et glad Sinde. Haaber at du har det godt, min kære. En kærlig Hilsen fra din tro Georg.

06/05/2008

Geschrieben, den 6 Mai 1915.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

I Dag atter et par Ord, det gaar mig godt og jeg er sund og rask, som jeg er Her­ren meget taknemmelig for. I Gaar modtog jeg den første Post siden d. 18 April, saa du kan see, jeg har ogsaa mottet vente. 4 Breve og 3 Kort fra dig, et Brev var skrevet d. 7.4. det siste skrevet den 25 altsaa 12 Dage undervegs og 5 andre Breve. Pakker er ikke naaet hærtil endnu, fra P. Grevsen modtog jeg ogsaa et Brev, skrevet d. 2.4. han havde glæmt at skrive Komp. paa, vi marserer nu bagefter i Re­serve. Kærlig Hilsen fra din Kriger Georg.



På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

05/05/2008

d. 5 Mai 1915.

Kære Moder!

Et lille Livstejn fra mig. Et veldig Slag er hær i gang, vi har taget Russernes Stilling med Storm og har slaaet dem i vild flugt og er nu paa Jagt efter dem, vi har forholdsvis kun smaa Tab, Herren være takket for hans Naade imod os. Med kær­lig Hilsen din tro Søn Georg.



På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine. Den 2. maj brød tyskerne gennem de russiske linjer ved Gorlice.

04/05/2008

Geschrieben, den 4 Mai 1915.

Feldpostkarte.
Min elskede Mie!

I en fart et lille Livstejn fra mig. Vi er i Forgaars brut gjennem Russernes Stilling og er nu paa jagdt efter dem, mange Tusinder Fanger og meget Krigsmaterial er falden i vore Hænder, alt med forholdsvis smaa Tab. Herren være takket Slaget varer ved. En Kærlig Hilsen fra din tro Georg.



På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine. Den 2. maj brød tyskerne gennem de russiske linjer ved Gorlice. Et år senere beskriver Georg det som "gennembrudet ved Tarnow".