02.04.2008

Stotzheim, Langfredag.

Feldpostkarte.
Min kære Mie!

Sender dig hærfra en Langfredagshilsen. See det Guds Lam som bærer Verdens Synd. Han er saaret for vore Overtrædelser, og knust for vore Misgjerninger. Straffen er lagt paa ham, paa det vi skulde have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. O kære Mie, hvor maa vi ikke udbryde i Lov og Tak til vor kære Frelser, at han tilvejebragte en evig Forløsning for os, da han paa hin Langfredag udraabte det store ord det er fuldbragt. Ved hans Saar ere vi lægte, er fri for, for evig at komme derhen, hvor Ormen ikke dør og Ilden ikke udslukkes naar vi i Troen til­egner os hans fuldbragte Værk, saa er det saligt at leve og saligt at død. Saa er det at leve mig Christus og at død en Vinding. O søde Kors, min Lykke og skønne Arvedel, Guds Kirkes gyldne Smykke og dejlige Juvel. Her vil jeg dig undfange med Kys og Favnetag og siden med dig prange paa Dommens store Dag. Ja, ved Korsets Fod der er vort Fristed, der kan vi ty hen naar Satan vil anklage os, lykkelig hver, som har fundet derhen. I de siste Dage har vi ingen Post faaet, men den vil vel snart finde os hernede i Els. Det er et meget smukt Vejer i Dag, men oppe paa Bjær­gene ligger der endnu Snee. Saa en kærlig Hilsen fra din Georg Knudsen.


Langfredag faldt i 1915 den 2. april.
Els. betyder Elsass, den tyske betegnelse for det franske Alsace, som er et klassisk grænse- og stridsområde mellem Tyskland og Frankrig.
Se det Guds Lam er et citat fra
Han er såret for vore overtrædelser er fra
Det er fuldbragt er fra
O søde kors, min lykke ... er sidste vers af Brorsons salme "Vor trængsel, hvor besværlig" fra Troens Rare Klenodie, V.

0 kommentarer: