29/03/2008

Ingen dato eller sted

Kære elskede Mie!

Ja vi har aarsag til at takke Herren, for hans store Naade imod os, at han saa forunderlig har bevaret mit Liv, af mine Dagbogsoptejnelser, kan du vel see at det ikke er gaaet saa blødt til hos os, dog kunde jeg have skrevet mere, men vil hellere tie dermed nu, men om Gud vil at jeg kommer hjem saa vil jeg fortælle dig det udførlig dog forunderlig har jeg merket Herrens Nærhed og Fred i mit Hjærte, saa jeg ingen Angst havde, men frimodig kunde see alt imøde, han har jo ogsaa selv sagt, jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig og han har staaet ved hvad han har sagt. Sidder hær ude for Huset og skriver disse Linier. Solen skinner saa dejlig varmt og velsignende. Ja kære Mie motte Jesus, vort Livs Sol saaledes skin­ne for os, og gjøre vor Hjerter varme og frugtbare til al god Gjerning. Der er ta­le om, at vi kommer til Vugeserne, der er det moske lidt koldere, men vi tror det ikke før vi er der, for der bliver saa meget sagt, som vi kalder Latrineparole og den er hver Dag anderledes, naar du modtager dette Brev har du jo vist været i Ra­vidt? fik du mit Brev der? havde du de andre Optejnelser med hjemme, at vise Mo­der dem? tænker at du har havdt det rart hjemme i Ravit? Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Kriger Georg.



Formodentlig sendt fra Neuvizy den 29.3.1915

Neuvizy d. 29.3.15.

Kære Moder!

Har i Dag modtaget dit kjære Brev, som glædede mig meget, du har vel ventet efter Brev fra mig, da jeg ikke har skrevet længe, andet som Kort, det er dog mere af Mangel paa Brevpapir, det maa du nok underholde mig lidt bedre med, du gjør bedst i, som Marie, at sende mig Covert og Papir med i hvert Brev du skriver, saa skal jeg nok svare saa godt jeg kan naar Tiden tillader det, thi naar man skal bære Papiret med sig rundt, saa slides det op, og for det meste kan man ikke faa at kjøbe, du har vel faaet de 2 Breve med mine Breve i, 2 sendte jeg til Marie. Tæn­ker at Marie har havdt mine Dagbogsoptegnelser med hjemme at vise dig dem, saa du deraf har seet hvorledes vi har havdt det i den sidste stilling, saa jeg ikke vil skrive mere derom, om Gud vil skal jeg fortælle eder det udførligt naar jeg skulde komme hjem. I Gaar havde vi saa Palmesøndag og mine Tanker vare derhjemme hos eder, og havde jeg gjerne været i eders Mitte, dog jeg havde det ogsaa meget godt, om Formiddagen vare vi til Kirke, hvor en Feldwebel holdt Gudstjenesten, vistnok en teologisk Kandidat, han prædigte over Ordet: Det er godt at Hjertet styrkes ved Naaden tror jeg det hedder paa Dansk, jeg ved ikke hvor det staar, han mindede os om vor Confirmation, og den Troskab vi havde lovet paa hin Dag og nu om de Dage vi lige havde bag os, og opfordrede os til Lov og Tak for Herrens Bevarelse, han mente at vist mange i de siste Dage, atter havde lovet Herren troskab, ja gid det var saaledes, vistnok har Herren talt til mangen en, og Knæene bøjes til Bøn om Hjælp, men det glemmes saa let naar Faren er over­staaet. Om Eftermiddagen var Hork og jeg ude at spasere i det smukke Vejer. Nabo­byen fegtede vi igjennem, om Æg og Smør, paa en større Gaard vare vi saa heldige at kunde faa 2 Pund Smør og 10 Æg for 3.20 M, vi gik saa hjem og lavede Spejlæg, som vi siger, bagefter skrev jeg til Pastor Nielsen, det er hær en 40 Kl, bag Fronten og her er det ikke saa overfyldt af Soldater, Morgen Aften gaar det løs til Tyskland. Kærlig Hilsen din tro Søn Georg.

Det er ellers Maries Covert.


Det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, bibelcitatet som Georg ikke ved hvor står, er fra

22/03/2008

Vouziers Geschrieben, den 22.3.1915.

Feldpostkarte
Kære elskede Mie!

Sender dig atter hærfra et lille Livstejn vi er nu atter ude af Kamptummelen og jeg tænker du glæder dig til dette Kort, du har jo vis motaget mine Dagbogsoptej­nelser, jeg havde ingen Tid mere at skrive der, da vi havde nok at bestille med Franskmændene, vi fik nesten ingen søvn i de 10 Dage vi vare i Graven. Saa en kærlig Krigerhilsen fra din Georg.

10/03/2008

Vouziers d. 10.3.15.

Min elskede Mie!

Dette Brev skriver jeg under allerhochste Alarmbereitschaft, det vil sige, at være ferdige til at rykke bort, naar Ordet Alarm lyder, vore Sager har vi liggende pa­rat til at hænge dem paa. Ja kære Mie hær i Krigen staar man overfor Livets Vir­kelighed og lærer at see Døden lige i øjnene, men Gud sked tak ogsaa at overgive sig helt til Jesus, som er Herre over Liv og Død. Det er dog en veldig Trøst i saa­danne Øjeblikke at eje en levende Frelser som man kan ty til, og faa Kraft og Trøst hos, for det er ikke frit, at i saadanne Øjeblikke kan man nok komme lidt ud af Sindsroen, som ellers ikke er min svage Side. Dog Herren være takket at jeg maa tro, at Han er mit Et og Alt, i Liv og Død, saa kan man uden Frygt gaar Fremtiden imøde. Nu maa du ikke blive bange kære Mie naar du læser disse Linier det er jo ik­ke sagt, at vi kommer bort straks, det kan ogsaa let vare en 8-14 Dage endnu. Jeg tror ogsaa at du vil lære paa at tage alt med Ro og som fra Herren, som jeg jo og­saa læser af dine Breve læs Ps 28,7. I Gaar havde jeg Besøg hær, af Hans Christen­sen fra Klautoft, han bragte Fanger hær til Møllen, jeg tror vi bleve begge meget glade da vi traf hinanden. Hans var glad i sin Frelser, og han kunde takke Gud for denne Trængsel den havde bragt ham nærmere til Herren, hvis det ikke var kommen saadan var han bange for, at han var gaaet op i sine Heste og Kræaturer og Handlen, og glæmt Herren, sagte han. Jeg takkede Herren at han havde ført mig sammen med den­ne Broder, som vis var til stor opmuntring for os begge da der slet ingen er hær i Komp, som kjender Herren, jeg glæder mig til neste Ersaz da kommer Untff. Bluümler og Pitzner med, skrev mig Kammerat Berghaus, fra Potsdam, vi kom alle sammen i P. i G.V. de har begge staaet ved det 11 Komp. Siger dig mange Tak, min elskede, for Pakken og dine kære Breve som jeg har modtaget. Til Slut Guds Fred og en kærlig Hil­sen fra din tro hengivne Kriger Georg.


Her er bibelverset, Georg beder Marie læse fra :
Min Styrke, mit Skjold er Herren, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

06/03/2008

Vouziers d. 6.3.15.

Min allersødeste kære lille Mie!

Nu er det virkelig dig paa Touren at faa et Brev fra mig, jeg tror nesten du ven­ter efter det, og jeg ved, det første du tænker, naar du trækker Brevet ud at Ku­vertet, godt at han er der endnu, ikke sandt, min Søde? Ja i Dag er det 14 Dage siden vi kom hærtil, det er forfærdelig hvor Tiden gaar, men kan slet ikke følge med, det siger du kanske ikke? Livet hær i Felten, er saa avvækslende, i Farer og Tryghed i Sorg og Glæde. Dog, Herren bevarer sine Helliges Vej, staar der i min lille Andagtsbog til i Dag, Ord 2,8. Ja min kære Mie hvor er det ikke herlig at vide, at hvor vi end skal gaa, og ad hvad Veje Herren end fører os paa, saa er han vor Beskjærmer, og Ler, og naar vi kan synge: Befal du dine Veje, og al din Hjær­tesorg til hans trofaste Pleje, som bor i himlens Borg, han som kan Stormen bin­de og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde, hvorpaa din Fod kan gaa, saa har vi ikke noget at bære paa, thi saa tager han hele Byrden, og vi kan gaa saa fri og let, læs hvad der staa i 5 Mos. 1. 32-33 og 5 Mos. 32. 11-12.

Ja det gaar endnu hordt til ved Fronten hær, men det er dog glædelig at see, de Flokker af Fanger der kommer hver Dag hær til Møllen, der er nemlig Forplei­ningsstation hær i Møllen for dem, saa vi faa dem alle at see, det er hær lige ved Banegaarden, i Middag kom der 106, de havde en god Apetit, det er merkelig at underholde sig med disse Fyre blot man rigtig kunde tale med dem, skade at man ik­ke har lært Fransk (niks compræ) de siger: deutsch bong bang), og er glade at de er tagne til fange. Det er hær Banelinien som Fjenden absolut vil have og derfor altid paa ny griber an. Stillingen hvor vi laa sist skal ikke være til at kjende mere, 1 Linie skal Graven være jøvn med Jorden af Granaterne, og Fjenden var kom­men omtrent hen til 2 Linie, men er nu bleven drevne nogle KI tilbage igjen, at det har kostet mange Ofre er selvfølgeligt. De franske Soldater som ligger i Skytter­gravene stormer ikke, dem faar de ikke ud af Graven, det er mest friske Tropper, som kommer bagfra i tette kolonner, halv fulde, siges der, derfor er det ikke un­derlig at de har kundet drive os tilbage til 2 L. men at det har kostet dem store Tab, det kan du nok tænke dig med Maskingevær ind i tætte Linier, det skal være fuld af Lig for vore Grave. I første Linie stode vi kun l Mand hver 1-4,5 Meter. Nu ligger de 5 Regimenter stablede bag hinanden der. Til Slut en kærlig Krigerhil­sen fra din tro Georg.


Her er Georgs skriftsteder fra brevet:



02/03/2008

Vouziers - Geschrieben, den 2.3.1915.

Feldpostkarte.
Min elskede Mie!

Da jeg nu lige har skreven til Grevsens, vil jeg ogsaa svare dig paa dit Dobbelt­kort. Mange Tak at du skriver saa flittig til mig, og du kan tro at det bliver ikke saa let for meget, som du skriver om i dit sidste Brev. har i Dag havdt mild Vejer, med kolde HagelByger, vi ligger hær i Møllen endnu lunt og godt. Tak for Hilsenen fra Far og Mor og Carl. Kærlig Hilsen til eder alle, Din Georg.