28/09/2007

Nürenberg d. 28.9.14.

Min søde Mie!

Du længes vist snart efter at faa et Brev fra mig, da du jo vist snart er kjed af de mange Kort. Hvor Herres Jesu Christi Naade og Fred være med os. Jeg tror jeg lo­vede at berette lidt om Rejsen hærtil og om Livet hær. Altsaa Søndag d. 6 laa jeg over paa Lazarettet i Mareville, paa Mandag Morgen blev jeg erklæret Tranportfähig, og straks om Formiddagen gik det løs, du maa nu ikke tro kære Mie, at det gik med Iltogets hurtighed. En tük Landwehrmann kørte os per Høvogn til Statsionen, hvor vi blev hjulpne in i 3 Kl Vogne, hen Kl 12 begynte Toget at sette sig i bevægelse nu gik det hjemad mod Tyskland (men hvorhen der?) en god Time og vi var ved Græn­sen (Tysk-Avrikur) nu nok for i Dag, jeg er for dovn til at strenge mig an (und­skuld).

d. 29. Har nu lige spist Frokost og har nu atter Kræfter. I Avrikur motte vi alle ud, jeg blev lagdt ned inde ve Toldboden, der var en Søster, der forsørge­de vor Mave, som undervegs var bleven temmelig tom, med en velsmagende Grynsuppe og Kaffe. Kl 2 motte vi alle stige i Toget, vi vare glade at det nu gik videre, men tænk dig kære Mie, til vor store Skrek gik det atter tilbage til fransk Afrikur en 5 Minutter at køre, og der lode de os saa staa i samfulde 26 Timer og kun tørt Brød at spise, der fik man lært at være taalmodig vi fik saa at vide at der var ble­ven 1 Armekor forladet til Belgien og det motte ikke forstyrres. Paa Tirsdag Efter­middag kom der en Overdoktor og saa efter hvem der motte med Sanitætstog, saa kom jeg dermed, det var 3 H Vogne som vare indrette med 8 Senge, ialt 44 Vogne et lang Tog ikke. Kl 4 sattes vi atter i bevægelse, mon det nu skulde gaa løs, vi havde ik­ke megen tiltro, men virkelig vi blev ved at køre, men kun meget langsom, dog vare vi glade at det nu havde en Ende med dette Forferdelige at vente. Nu lidt med højre Haand til en Avveksling, det gaar ellers ikke saa godt, men jeg tænker dog du glæder dig dertil og vil med mig takke Herren for sin store Barmhjertighed han har bevist imod os, nu atter til Sagen snart naaede vi den første Forpleiningstation, hvor vi fik noget varmt for den knurrende Mave jo længere vi kom ind i Landet jo raskere gik Toget og Forpleiningen bedre tilsist kunde man næppe følge at fortære alt hvad de kære medlidende Folk bragte os det var rørende at see somme tider. Paa Torsdag Middag naaede vi Nürenberg, altsaa 3 Døjn i Taaget men Herren gav mig ogsaa der en forunderlig Kraft saa jeg godt kunde holdet det ud. Nu sluttes med en ven­lig Hilsen Din Georg.

Lev vel med Jesus.

Mange Tak for Bogen. 2 Kort fik jeg i Morgen.

25/09/2007

25.9.14

Min kære Mie!

Sender dig hærmed et lille Ansigt af mit nuværende Hjem, det er meget fint ikke? Min Seng staar lige til venstre bag Søjlen. Morgen skal jeg have min stive Forbinding af. Bliver vist hær en 8 til 14 Dage endnu, saa kommer jeg på Res. Lazarett hær og saavist i Garnison og haabentlig derfra Hjem til dig min allerkjæreste Mie. Din Georg.


Motiv: Beobachtungsstelle der Landesversicherungsanstalt, Mittelfranken, Nürnberg.
Billeder af Frauentagraum, Männertagraum, Einganghalle, Männerschlafraum og Frontansicht

24/09/2007

Nürenberg d. 24.9.14

Min kære Mie!

Jeg gad jo nok see dig hvorledes du studere alle de Krusedoller i de siste 2 Breve, jeg tænker de har glædet dig, send ogsaa Slutningen til Moder. Tinne er ogsaa nysgjærrig. Hvad tænkte du da du fik Brevet fra den 2. Sep? Kærlig Hilsen Din hengivne Georg.


Motiv: Nürnberg, Burg von Westen

22/09/2007

Nürenberg d.22.9.14.

Kære Mie!

Guds Fred som Hilsen. Altsaa jeg holdt der op hvaar jeg laa og ventede efter Vog­nen. Jo herren var saare god imod mig, først lod han mig træffe sammen med Meie­risten og saa sente han en kær Broder til mig det var en Sanitætsunderofiser, jeg havde nemlig min Bibel liggende paa Baaren ved Siden af mig, det saa han i forbi­gaaende og kom saa hen og talte mig til og trøstede mig med Guds Ord, det var som en Engel sent fra Himlen, jeg tror jeg græd af Glæde, saa kom Vognen hvor de lode mig paa sammen med en anden, og Underofiseren ønskede mig god bædring oq anbefalede mig til den store Læge Jesus, det var som en Oase i Ørkenen. Saa gik det videre til Feldlazarettet den Køretur var ellers ikke behagelig da der laa mange løse Stene paa Vegen, men Herren hjalp ogsaa hærover. Ankomen til Feldlazarettet blev jeg at­ter bædre forbunden det var en Overstabsartz fra Rensborg og en Doktor fra Flens­borg, som forbandt mig. De kunde nok høre at jeg var en Landsman til dem, jeg fik ogsaa en Indsprøjtning (Morfium). Overdoktoren sagde da til en, giv ham lidt at spi­se og et Glas Vin, jeg spiste da, einen krigsstarken Zug Konserven, og et Glas rød Vin ovenpaa, det smagde mig godt da jeg havde en tom Mave. Nu gik Turen videre paa en stor Rolvogn, til Lazarettet i Mareville (en Stationsby) vi vare en 10 Mand paa Vognen, denne Tur merkede jeg ikke meget til det var vel Morfinen der virkede. Sid­der nu hær ude i den store Have under en stor Parasolle rygende min Havanna vil jeg nu slutte min Beretning om den 5 Sep. Ankommen paa Lazarettet blev vi bragte til Sengs saa laa jeg nu atter i en Seng efter 5 Uger, men jeg kan rigtignok ikke sige at jeg sov saa meget sødt, men jeg motte dog takke min Gud mange Gange at han saa naadig havde ført mig hær hen, det var lige i Mørkningen at vi naaede Mareville. Ja kære Mie, du kan nok forstaa at det har været en anstrængende Dag for mig. Nu tænker jeg at du er tilfreds denne Gang og at du har faaet din Nysgjærrighed lidt stilt, næste Gang om Turen til Nürenberg og om Livet hær, slutter saa i Kjærlig­hed din hengivne Georg.

Lev vel med Jesus.

21/09/2007

Nürenberg d. 20.9.14.

Kære elskede Mie!

I Dag vil jeg vove at skrive et Brev til dig. Det falder mig ellers ikke saa let med venstre Haand, de første Kort kostede mig ellers Sveddraaber nu gaar det jo lidt bædre man venner sig jo dertil. I Dag vil jeg prøve paa at beskrive dig den 5. Sep. for du spørger jo saa nysgjerrig, du. Det var den 4 om Aften at vi marse­rede ud af Byen Luneville, marserede en Times Tid kom saa til den By hvor vi havde ligget i Skyttergravene fra 1-3 Sep om Morgenen. Hær gorde vi holdt og Kompagniet blev opstilt i Dækning beret til angreb, det var hen Kl. 11 Tornistere abhængen, bei den Gevehren hinlagen blev der komanderet. Saa lagde vi os til Ro, jeg anbe­falede mig og mine i Guds varetægt og sov snart sødt paa de horde Stene hen Kl. 4 blev vi vækkede af Kuglenes piben og Kanonernes Tordnen. Kuglene slog mod Tagene og Murene, saa det smeldede som piskeskrald, hen Kl. 6 kom Befalingen "in losen Wellen forgehen", vor Komp. var det første, vi svermede nu ud af vor Dækning. (Gruppenveise), vor Haubtmann i første Gruppe ud paa den frie Mark for Fjenden vor Haubtmann kom, dog straks kravlende tilbage han havde faaet et strejf Skud ved Ho­vedet snart kom turen til min Gruppe jeg anbefalede mig i Jesu Haand og saa gik det løs, med den største Fred i Hjertet og et frejdig Mod, alt hvad Benene kunde løbe ind i Linien, Kuglene fløjtede os om Ørene Schrapnel og Granatkuglene begynte at slaa ned hos os men vi gjorde det ene Spring efter det andet og naaede saa en dyb sænkning hvor vi vare i Dækning og kunde saa puste lidt, naar man saa tilbage op mod Banken saa man den ene Røgsky efter den anden det var Granaterne som eksplo­derede og derind imellem Soldaterne som suste ned ad bakken mangen en tapper Soldat motte der lade sit Liv for Fædrelandet, men hær maatte ikke sees tilbage men frem­ad heran an den Feind det gik saa atter op ad Bakken i marschtembo da vi hær var skjult for Fjenden, men da vi naaede op paa Bakken skulde du have seet, en morde­risk Ild kom os imøde, hær faldt en og der en anden men vi stormede altid frem, springvis da kom Signalet, Seitengever pflanst auf og snart blinkede Bejonetterne i Solen. Da paa en gang traf mig et Kugle i det højre Skulder den gik lige igjen­nem det var som om en gav mig et veldig Slag paa Skulderet, jeg fik dog straks min Tornister af. Kammerat Christensen, Gramm, hjalp mig han skar straks Ærmet op og forband mig med min Nødforbinding, Jeg har ham meget at takke for, han satte dog sit eget Liv i fare, for at hjelpe mig. Jeg havde først store Smerter, Forbindnin­gen tog vel en 10 Min saa ilede Chris. atter bagefter de andre, saa laa jeg der paa en Kartoffelager, det var saa hort der. Et 1/4 Time derefter kunde jeg høre dem raabe Hura da gik di paa Fjenden med storm, de drev ogsaa Fenden ud af deres Stil­ling, men motte dog atter trække sig tilbage da Fjenden var en 4 gange stærkere. Imidlertid havde Sanitæterne begynd at bjærge de Saarede jeg fik af dem en bædre Forbindning men motte blive liggende da der vare andere der vare hordere saarede. Jeg laa og bad Jesus om at han vilde give mig kraft og uholdenhed, da kom mit Komp. atter tilbage, men paa en Gang faar de fjendlig Artelleri Ild, de motte da hurtig søge Dækning, som de fandt lige til venstre bag en steil Skraaning. Jeg laa da at­ter ene i en skrækkelig Atelleri Ild som jeg ikke kan beskrive, dog jeg var ikke ene Jesus var hos mig jeg havde saadan en forunderlig stille Fred som jeg aldrig har anet før, det blev saadan ved en Times Tid, saa blev der atter en Pavse, saa kom Sanitæterne atter, men der laa 1 lidt fra mig som de forhen havde dækket til som død, men da de saa rigtig til var han endnu i live han motte da først med, jeg bad dem da om at hjælpe mig paa Benene kanske kunde jeg saa gaa, de fik mig da op paa Benene, det gjorde rigtignok ondt, men det gik, der var en Kammerat der fik mig under Armen og vi arbeidede os saa atter tilbage til Byen undervegs kom Kamme­rat Christen. og hjælp mig hen til Forbindingsplassen jeg havde ellers nar gjort slap et par gange men fik saa lidt Vand og naaede saa ogsaa godt hen. Hær blev jeg saa bædre forbunden og skulde hærfra befordres per Vogn til Feldlazarettet, da jeg der laa og ventede, gik Maieristen forbi han saa mig først ikke jeg kalte saa ad ham, og vi glæde os begge meget over at træffe hinanden jeg er nu træt af at skri­ve, Slutning følger, vil du ikke sende Moder Brevet at læse da jeg ikke godt kan skrive saa meget 2 Gange. De kærligste Hilsener fra din tro Georg.

18/09/2007

Nürnberg d.18.9.14

Min kære Moder!

Mange tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaar. Det gaar mig rigtig godt. I Morgen fik jeg forbindingen efterset. Herr Hoffarth sagde at det var meget godt. Saaret læges udmerket. Kuglen har slaaet et par Splinter af den runde Knaage. Armen vil blive stiv for først men den kan nok blive bevægelig gjort igjen. 14 Dage bliver jeg hær endnu.

Peter vil jo besøge mig naar jeg vil have det. De kærligste Hilsener fra din Søn.


Motiv: To herrer – Wittesbach-Hohenzollern

16/09/2007

Nürnberg d. 16.9.14.

Min elskede Mie!

Du længes jo vist efter at høre fra mig, det gaar mig, Herren være takket rigtig godt, smerter har jeg ikke mer, jeg er nu oppe om Dagen og tænker snart at komme ud i Haven. Mit Skulder og Arm er i stiv (Forbinding) og jeg merker at det bliver bædre for hver Dag. Morgen venter jeg Brev fra dig.

Hilsen fra din Georg.


Motiv: Nürnberg, Neues Stadttheater

13/09/2007

D. 13.9.14.

Min kære Mie!

I Dag paa min Fødselsdag sender jeg dig en varm Fødselsdaghilsen, mit Bord er smykket med en stor Blomsterbuket i Dagens anledning. Ja Herren har været god imod mig i det forløbne Aar, han vil ogsaa nok være med mig i det kommende og snart føre mig rask hjem til dig, nu haaber jeg at høre ret ofte fra Dig min Elskede.

Din Georg.


Motiv: S. Michael. Tekst: Wir Deutsche fürchten Gott, aber sonst nichts in der Welt!

Citatet stammer fra en tale, som Bismarck holdt i den tyske rigsdag den 6. Februar 1888.

10/09/2007

Nürrenberg d. 10.9.14.

Min kære elskede Mie!

Er nu hær i N. i et Lungenheilanstalt som er inrettet som Latzaret, jeg har det rigtig godt du behøver ikke at være bange at jeg ikke har det godt, de kære Folk ved ikke vor gode de vil være imod os, saa du kan tro at jeg lever, ja kære Mie, Jesus har været meget god imod os, vi vil ikke glemme at takke ham derfor.

Meine Adresse ist: Rotes Kreuz - Lazarett,
Schaferstrasse 35, Nürnberg,
Bayern.

Skriv snart til din lengselsfulde Georg.

1 Kort har jeg faaet fra dig i Felten.


Stemplet Nürnberg 12.9.14.

Her er Schäferstrasse 35

10.9.14.

Vereins-Lazarett I
Schäferstr. 35
Nürnberg – min Adr.

Og skriv snart til din lengselsfulde Søn Georg.
Hils alle, d. 2.9. modtog jeg et brev.


Motiv: Nürnberg, Burg und Synagoge

Her er Schäferstr. 35

08/09/2007

8.9.

Kære Mie!

Du har jo vist hørt fra Christensen at jeg er bleven saaret af en Geverkugle i det højre Skulder, Jesus har været god imod mig og hjulpet mig forunderlig jeg er nu paa Veg til Tyskland til et Latzaret. Smerterne er til at holde ud. Jesus skal have tak det verste er overstaaet.

Kærlig Hilsen til dig min kære Mie fra din tro Georg.

Du kan vel læse, det er skreven med venstre Haand.

05/09/2007

Slaget ved Marne

Der blev ikke sendt noget brev fra Georg denne dag! Den 5. september 1914 var Georg i kamp, nær Lunéville, i et af krigens største slag som en del af tyskernes "6. hær", der blev voldsomt angrebet af de franske og engelske tropper, da disse havde fundet et svagt punkt i de tyske linier.


Slaget ved Marne fandt sted 5-12. september 1914 og var et af de første store slag under 1. verdenskrig. Slaget fandt sted ved floden Marne ikke langt fra Paris i Frankrig. De franske og britiske tropper havde 1.082.000 soldater på deres side, og tyskerne havde 920.000 soldater på deres side.

Inden slaget ved Marne var de britiske og franske tropper hårdt trængt af den velsmurte tyske krigsmaskine, men Marne blev et vendepunkt. Resultatet blev, at de tyske tropper måtte trække sig tilbage og gå i defensiv.

Mere end 500.000 soldater blev dræbt eller såret i slaget ved Marne. Læs en detaljeret beskrivelse på engelsk.

03/09/2007

Dagbogsoptegnelser fra 20.8.14 – 3.9.14

den 20.8.14.

Biwakeret i Skoven ved Lytzenborg blev liggende der til Aften havde saa en Marsch til Kl. ½ 12 og Bivakerede saa ved Byen Artzweile undervejs mødte vi mange saarede og saa de første Fransoser som vare tagne til Fange.

den 21.8.

Spist til Middag Kl 7 Formiddag bleve ligende der Dagen over om Aftenen bleve vi inkvarterede i Byen Kurtzweile.

Den 22.8.

marscherede vi bagefter 8 Armekorps af Fjenden vi blevne slagne tilbage om Aftenen i Biwak.

Den 23.8.

marscherede vi med Hura over Grensen in i Frankrig, den første Søndag i Felttogen om Formiddagen holdt vor Haupmann (Baukner) Gudstjeneste helt kort til Slutning en kort Bøn. Kære Gud vi beder dig beskjerm du vor Kaiser og Fædreland og Enhver af os og giv du os Sejer over vore Fjender, Amen, der var en underlig Ro over alle og sikkerlig er der kommen alvorlige Tanker frem hos mangen en. Rom 12.12. Om Aftenen blev vi indkvarterede i en Fransk By (Biray). Befolkningen var venligsindede imod os.

Den 24.8.

laa vi uden for Biray hele Dagen og biwakerede der om Aftenen.

Den 25.8.

Om Formiddagen en anstængende Marsch da fik vi noget at see af Krigens Følger, afbrænte Byer, døde Mennesker og Heste overalt og mange saarede møte vi, de fleste vare endnu ved frit Mod og sagte til os: man immer drof de Hunde, vi ligger nu hær i en Frugthave i Udløberne af Wugeserne mo Nord ved Byen St Paul og seer paa hvorledes Sanitætskollonnerne eftersøger Marker og Skoven lige ovre ved Skoven er de ved at grave en Grav, hvor de tapre Helter blive Stedete til deres siste Hvilested.

Biwakerede der om Aftenen.

Den 26.8.

bleve vi vekkede Kl ½ 3 og marserede saa mo Nord da vi bleve tildelte den 6 Armeinspeksion hidintil vare vi tildelte den 14. Arm. Kl 10 holdt vi Vil i Byen Loirayn. Kl 12 gik det videre til om Aftenen bleve saa indkvarteret i Byen H.

den 27.8. 14

gik det videre uafbrut til hen paa Eftermiddagen det rejnede stærkt og vi vare gjennem vaade endeleig gjorde vi Holt i Skoven ve Fresnes. en. Saulnvis en 40 Km syd for Metz, der var lidt spending paa, da der blev sagdt at Fjenden vilde angribe os hær, vi motte saa til at lave Skyttergrave og vi bleve saa tørre igjen til Aftenen Bivakerede i Skoven.

d. 28.

begynte vi atter hvor vi holdt op gravede heler Dagen.

d. 29.

med Pionererne til Hjelp bleve vi ferdig om Formiddagen om Eftermiddagen hen Kl ½ 7 bleve vi komanderede i Skyttergravene, da der blev meldt at Fjenden var kun 5 Klm borte. 1 Forpost. Kompagni stod sydlig for Byen Fernes med en Feldwache og 1 Unteroffisirposten mod Nord, vort Komp motte ogsaa sende en Patrolje mod Fjenden hvor jeg var med det var helt interesant. Enhver blev anholt med et højt hvem der! eller Parole. Natten forløb ogsaa uden sammenstød.

d. 30. og 31.

anstrængende Marsche atter mod Syd.

den 1. Sept.

om Formiddagen kom vi til Byen Luneville. Hær skulde vi avløse et Bayersk Bataillon som laa i Skyttergraven en halv Time hærfra, ikke langt hærfra ligger Fæstningen Nancy. Om Eftermiddagen skulde afløsningen begynde. Kl. 3 marserede vi ud af Byen uden for Byen sværmede vi ud da vi vare gaaede en 5 Minutter fik vi fjendlig Ild, det var vores Ilddaab, det var en underlig Følelse at høre Kuglene pibe og fløjte os om Ørene og Granaterne eksploderede os over Hovederne, men vi var kun besjælede af dette ene fremad og uden at ense Kuglerejnen naaede vi ogsaa uden besynderlig Tab, 1 Død, 1 svær saaret, 2 let saarede Skyttergravene, jeg var med de første i Graven som saa lige S.V. for en lille By Hermonie. Kammerat Christesen fra Bülderup Bau og Christensen fra Grammby vare sammen med mig i en Grav, da vi vare i sikkerhed takkede jeg min Gud at han saa naadig havde hold sin Haand over mig og bevaret mit Liv det var ikke vort Opdragende at angribe Fenden hær, men kun at forhindre ham i at bryde igjennem.

Den 2. Sep.

hen Kl. 2 om Natten prøved Fjenden paa at bryde igjennem men vi vare lysvaagne og overøste ham med en Rejn af Kugler saa han atter trak sig tilbage, og snart blev der atter ro, om Dagen arbeidete vort Arteleriet men Det Franske Artelleri er ogsaa ikke til at spase med, hen Kl ½ 6 bombarderede de vore Skyttergrave da var det ikke helt gemytlig. Jorden skjæv og rystede i den Dækning hvor jeg laa eksploderede en Schrapnel men Kammerat Christensens Tornister fik den værste Skade. Dækkelen blev reven i Stykker. Natten forløb temmelig rolig.

Den 3. Sep.

hen Kl 4 om Morgenen bleve vi afløste, men Fjenden sov heller ikke han merkede Uroen og sente os Schrapnellilde, i et Nu vare vi ude af Graven og forsvant in i Haverne ved Lyen, der var jeg nær bleven hængende i en Tornehæk, da kom jeg jeg at tænke paa Anders Stubkjær da han sad fast i Hejnet, Herren bevarede mig ogsaa denne Gang og jeg kom velbeholden med Komp. vi lejrede os saa atter østlig for Byen Luneville hvor vi atter kunde hvile os ude.

Den 4. Sep.




Disse dagbogsoptegnelser sendte Georg hjem i september 1914. I samme dagbog (lille notesbog, som mangler omslaget) er der Fräulein Maries og Frau Adelheids adresser, og desuden en masse (nærmere bestemt 16) adresser på andre. (Mest soldateradresser)